Samfund

Udviste kriminelle blæser på indrejseforbud

Danmark til grin: Op mod 40 procent vender tilbage i løbet af kort tid

Grænsen er hullet som en si (Reportage: Claus Jessen)
1/2
Næste »

Mens der lige nu bygges mur rundt om Danmark for at undgå flygtninge fra blandt andet det krigshærgede Syrien, kan Ekstra Bladet i dag fortælle, at udlændinge, der allerede er udvist én gang, i årevis er vendt retur og har begået ny kriminalitet.

Alene sidste år blev 303 dømt for at have brudt deres indrejseforbud til Danmark, og på blot fem år har 1571 personer fået dom for at bryde indrejseforbuddet. Det viser tal fra Anklagemyndigheden, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Se også: Eksplosion: 150 udenlandske kriminelle kan ikke sendes hjem

I slutningen af 2014 konkluderede Rockwool Fonden, at antallet af illegale indvandrere er steget markant. Mens der i 2008 skønnes at have været omkring 15.000, var tallet i 2013 steget til 33.000. Rockwool Fonden har endnu ikke opdateret tallene, men Nationalt Efterforskningscenter (NEC) under Rigspolitiet vurderer, at en stor del af de kriminelle vender tilbage.

- Cirka 40 procent af de kriminelle udlændinge, der er blevet udvist af landet, vender tilbage i løbet af kort tid. Det vil kræve en manuel gennemgang af sagerne at finde årsagerne til, at de dukker op igen, men det er politiets erfaring, at en del af dem afsløres igen i forbindelse med ny kriminalitet, siger Lisbeth Jessen, vicepolitiinspektør i NEC.

PIOTR LITWIN EKSTRA Hardcore serieforbryder blæser på udvisninger  

Netværk trækker

Baggrunden for, at de udviste i høj grad søger tilbage til Danmark, er de vante rammer, lyder det fra Gerd Battrup, lektor, Center for Grænseregionsforskning under Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

- De har nogle relationer her: venner, bekendte, familie og netværk. Desuden kan de på en eller anden måde arbejde her – eksempelvis kriminelt arbejde, som bliver lettere, hvis man ved, hvor tingene kan blive afsat, og hvordan systemerne virker, siger hun.

Se også: Rumænere dømt: - Vi stjal for at 'more os' i Danmark

Det er imidlertid ikke kun Danmark, som har problemet. Også et land som Tyskland har fokus på udviste kriminelle, der krydser grænsen, og derfor mener forskeren, at det er et problem, som er relevant at tage op på europæisk plan.

- Hvis man eksempelvis kommer fra yderkanten af det rumænske samfund, er det måske ikke så skræmmende at sidde i et dansk fængsel, så på EU-niveau er det centralt at få nogle forhandlinger om afsoning i hjemlandet, siger Gerd Battrup.

Hærdede kriminelle og lommetyve

De flere hundrede udenlandske kriminelle, der hvert år vender tilbage til Danmark, selv om de har et indrejseforbud, har meget forskelle overtrædelser med i bagagen.

Udlændingestyrelsens nyeste redegørelse fra 2014 om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser viser, at 1495 personer fik et indrejseforbud ved dom.

1445 af dem havde opholdt sig i Danmark i mindre end fem år. Blandt dem var flere blevet smidt ud på grund af alvorlige lovovertrædelser. Eksempelvis blev 176 af dem udvist for narkokriminalitet, 67 for menneskesmugling, 140 for særlig alvorlig kriminalitet og tre for besiddelse af særlige farlige våben og eksplosiver m.v.

Af de 50, der blev udvist, og som havde opholdt sig i Danmark i fem år eller mere, havde 24 begået narkokriminalitet, fire stod bag menneskesmugling, 16 havde begået særlig alvorlig kriminalitet og en havde været i besiddelse af særlige farlige våben og eksplosiver m.v.

Et indrejseforbud kan variere fra fire år til bestandigt alt efter overtrædelsens karakter. Ud over de 1495 udvisninger ved dom i 2014 blev også givet 1005 administrative udvisninger til kriminelle udlændinge.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Slædebyggertræf i Sisimiut
Wæver tilfreds med budget
Medie: Fodboldstjernen Ronaldo dribler milliarder i skattely
Velfungerende Nuuk-forældre svigter også
Inuili: Ikke trikiner i vores kød
God stemning blandt slædebyggere fra hele Arktis
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen