Ulighed i pensionsopsparing: Fra nul kroner til flere millioner

Millioner på kontoen eller et rundt nul. Der er himmelvid forskel på den økonomiske ballast, når danskerne går på pension

Hvis du hele arbejdslivet har været ansat i en bank eller forsikringsselskab, er din pensionsformue højst sandsynlig knap 4 millioner kroner, når du er blevet mellem 60 og 65 år, mens en ansat i hotel- og restaurantionsbranchen kun har sparet lidt over 800.000 kroner sammen til pensionen. Og 15 procent af de ansatte i branchen har slet ingen pensionsopsparing. 

Det viser beregninger, som tænketanken CEPOS har foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre, skriver Avisen.dk.

Heller ikke offentlig forvaltning eller undervisning viser sig at have været noget dårligt valg. Ansatte i begge brancher i aldersgruppen 60-65 år har i gennemsnit langt over 3 millioner kroner i pensionsformue.

Uligheden er til at få øje på, men den har en forklaring, påpeger Mads Lundby Hansen, cheføkonomi i CEPOS. 

- Seniorer i den finansielle sektor har de største pensionsformuer, hvilket hænger sammen med, at sektoren har de højeste lønninger, og at mange medarbejdere i mange år har haft en pensionsopsparing. Også den offentlige forvaltning og undervisningsbranchen, som blandt andet dækker over folkeskolelærere, har haft arbejdsmarkedspensioner i mange år, siger han.

I bunden forklarer Mads Lundby Hansen de små pensionsformuer blandt ansatte på hoteller og restauranter med, at de har været ansat på kortvarige kontakter, der ikke giver pension.

Cepos: Alle skal spare 2.000 op

Cheføkonomen mener, at når den store spredning i pensionsformuer blandt andet skyldes, at mange ikke sparer op til pension, selv om de er i beskæftigelse, må vi have en obligatorisk pensionsopsparing. Den bør ifølge ham gælde alle, også selvstændig og personer på overførselsindkomst. På den måde kan flere pensionister blive selvforsørgende i fremtiden, mener han.

Og regeringens forslag om en obligatorisk pensionsopsparing startende på 0,25 procent af lønnen eller overførselsindkomsten i 2019 voksende til 2 procent i 2026 er ikke nok. CEPOS vil have flere penge på kontoen.

- På sigt bør opsparingen være på 2.000 kroner om måneden. På den måde får alle en pensionsformue på 1,5 millioner kroner, hvilket giver en livrente på 75.000 om året svarende til folkepensionens pensionstillæg. Og dermed kan tillægget fjernes, siger Mads Lundby Hansen.

Det er dog ikke alle, der behøver en tvungen opsparing. Hvis man er folkettingspolitiker er man nemlig sikret en pensionsordning. Her kan du se, hvor meget politikerne får.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Lars Andersen kalder CEPOS-forslaget for en ”rigtig dårlig ide”. Det er mennesker, som i forvejen ikke har meget at gøre godt med, påpeger han.

Udjævnes automatisk

I øvrigt mener han, at en stor del af den ulighed, som fremgår af CEPOS’s tal automatisk vil jævnes ud i de kommende år.

- På LO-området kom arbejdsmarkedspensionerne først op på fuld styrke efter årtusindeskiftet. Tallene viser, hvor vigtigt det var at få udbredt pensionerne, mener Lars Andersen. 

Løsningen på de mange, ikke mindst hotel- og restaurationsansatte, som er helt uden pensionsformue, er godt gammeldags fagforeningsarbejde, mener AE-direktøren.

- Arbejdsmarkedspension er noget, der følger en overenskomst, så de mange uden pensionsopsparing er argumentet for netop at sørge for, at den danske model er fuldt dækkende, og der er overenskomster på alle arbejdspladser. For så er der også pensionsopsparing, siger Lars Andersen.

I løbet af det seneste år har debatten om pensionsalderen braget derud af. Men en pensionsboss meldte sig ind i debatten og foreslog, at danskerne kunne gå på pension som 60-årig. Læs mere om det forslag her.

----------------

 FAKTA:

Branche Gennemsnitlig pensionsformue i tusinder Andel uden pensionsformue

Pengeinstitutter 3.914.700 kroner 0,9 procent

Offentlig forvaltning 3.371.600 kroner 1,3 procent

Undervisning 3.119.400 kroner 1,4 procent

Information 2.878.500 kroner 3,1 procent

El, gas og fjernvarme 2.728.300 kroner 0,9 procent

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenester 2.557.600 kroner 3,4 procent

Råstofindvinding 2.407.200 kroner 4,2 procent

Fast ejendom 2.014.000 kroner 5,2 procent

Andre serviceydelser 1.916.900 kroner 5,2 procent

Private husholdninger med ansat medhjælp 1.880.000 kroner 6,8 procent

Kultur, forlystelser og sport 1.853.400 kroner 4,7 procent

Sundhedsvæsen og social foranstaltninger 1.808.600 kroner 2,2 procent

Transport og godshåndtering 1.784.500 kroner 3,4 procent

Engros- og detailhandel, reparation af køretøjer 1.560.900 kroner 4,6 procent

Vandforsyning, kloakvæsen og affaldssortering 1.557.400 kroner 1,5 procent

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 1.485.500 kroner 7,8 procent

Fremstillingsvirksomhed 1.450.800 kroner 1,5 procent

Bygge- og anlægsvirksomhed 1.323.200 kroner 2,8 procent

Administrative tjenesteydelser 1.307.400 kroner 4,7 procent

Hotel og restauration 0.820.900 kroner 15 procent

Uoplyst 0.896.200 kroner 28,8 procent

Alle 1.722.500 kroner 10,7 procent

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen