Samfund

Ung politiker overfaldet: Skubbet ud af kørestol

En tur på gulvet, en stjålet telefon og en slem hjernerystelse var hvad fredagens bytur bød på for Kristian Hegaard

  • Kristian Hegaard er her til eftermiddag blevet undersøgt på hospitalet. Han fik en hjernerystelse efter at være blevet revet ud af sin kørestol i byen i fredag nat (Privatfoto)
Kristian Hegaard er her til eftermiddag blevet undersøgt på hospitalet. Han fik en hjernerystelse efter at være blevet revet ud af sin kørestol i byen i fredag nat (Privatfoto)

Den unge radikale politiker og byrådsmedlem i Fredensborg, Kristian Hegaard har brugt sin lørdag eftermiddag og aften på Nordsjællands Hospital, efter han i nat blev revet ud af sin kørestol og efterfølgende fik frarøvet sin mobiltelefon.

- Mine venner var ved at lægge jakkerne i garderoben, men da de vender tilbage, har jeg været en tur på gulvet, og har blod i hele hovedet, fortæller Kristian Hegaard, som har fået en hjernerystelse efter faldet.

Efter en hyggelig middag sammen med sine medstuderende fra jura-studiet tog de videre til Kødbyen i København og baren Bakken. Her befandt han sig i et stykke tid alene i det ene hjørne af diskoteket, mens han ventede på sine venner. Pludselig blev han revet ud af sin stol, hvorfor han landede hårdt på stengulvet.

Sygeplejerske til stede
Umiddelbart efter faldet trådte de øvrige gæster på stedet til og hjalp Kristian tilbage i sin kørestol. En sygeplejerske, der tilfældigvis også var til stede, tilbød ham et plaster til det store sår, han fik i panden.

Gerningsmanden, der med vold rev Kristian Hegaard ud af kørestolen, forsvandt hurtigt fra stedet igen, og da han efterfølgende kom til sig selv, opdagede han, at han manglede sin Iphone.

- Det hele gik enormt hurtigt, og selvom folk var enormt søde til at hjælpe, og vagterne forsøgte at finde ham fyren igen, så var han hurtigt væk derfra, siger Kristian Hegaard. Han er overvældet over, hvor søde folk på Bakken var.

- Det var næsten det allerbedste. Folk var simpelthen henne at hjælpe med det samme.

Handi-Kristian.png Samfund - 8. jun. 2015 Valgvideo går viralt: Kristian vil give de andre baghjul

Meldes til politiet

Kristian Hegaard er født med et handicap, der gør, at han sidder i en kørestol. I marts sidste år var han med til at starte en debat om inhabilitet, da han blev udelukket fra et forhandlingsmøde om handicapforhold i Fredensborg Kommune - netop på grund af sit eget handicap.

Se også: Sendt uden for døren fordi han sidder i kørestol

Efter turen på Bakken fredag planlægger han at anmelde episoden til politiet. Han beskriver optrinnet som noget, der kom 'fuldstændigt ud af det blå'. Han kan samtidig ikke huske, at der skulle have været en indledende provokation, der kunne føre til den voldelige episode.

- Jeg er i hvert fald ikke typen, der virker særligt truende overhovedet, siger han.

Samtidigt finder han det ærgerligt, at hændelsen ikke står klarere i hans hukommelse, da en politianmeldelse og et signalement af gerningsmanden havde været nemmere at give.

Tager det ikke så tungt

Selvom episoden på Bakken i nat var voldsom og chokket var stort, blev Kristian og vennerne på stedet efterfølgende. Først lørdag eftermiddag da han oplevede en smule svimmelhed, var han forbi hospitalet til et tjek.

- Der skal mere til at slå os ud, siger Kristian Hegaard, der på trods oplevelsen regner med at vende tilbage til sin yndlings-bar igen i næste weekend.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen