USA: Iran har opdigtet anklage og kræver amerikaner løsladt

En amerikaner, der er idømt ti års fængsel i Iran for infiltrering, skal løslades straks, kræver USA

USA appellerer til Iran om at løslade amerikanske og andre udenlandske statsborgere, som ifølge USA tilbageholdes på opdigtede anklager.

Meldingen kommer i forlængelse af meldingen om, at en amerikansk statsborger er idømt ti års fængsel for forsøg på at "infiltrere" landet.

- Vi kræver alle amerikanske statsborgere, der uretmæssigt tilbageholdes i Iran, løsladt, så de kan vende hjem til deres familier, siger en embedsmand i udenrigsministeriet i Washington.

Den dømte amerikaners identitet blev ikke oplyst på et pressemøde søndag.

På samme møde kom også en opsigtsvækkende melding om, at Hossein Fereidoun, som er bror til præsident Hassan Rouhani, er anholdt.

Fereidoun, som ifølge det franske nyhedsbureau AFP er fortrolig ven af Rouhani, er berettiget til løsladelse mod kaution. Den har han ikke betalt.

Hassan Rouhani ændrede navn til Rouhani, der betyder "åndelig", da han uddannede sig til prædikant for årtier tilbage.

Fereidoun var med på det hold af forhandlere, som i 2015 omsider landede en international aftale om Irans atomprogram sammen med seks af verdens store lande.

Aftalen har været upopulær blandt Irans konservative, som har betydelig indflydelse i retsvæsnet.

De konservative mener, at Iran gav for meget og fik for lidt. Målet for Iran var at slippe for internationale sanktioner, der har lammet landet.

Omvendt ville de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland med aftalen have sikkerhed for, at Iran ikke kan udvikle atomvåben.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Caroline Clante
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen