Samfund

Utidige ferierejser skader børnene: Kendte danskere rejser alligevel

Både kendte, kongelige og politikere har taget deres børn på ferie i skoletiden, men det er problematisk, at børn er væk fra skolen i længere tid, mener professor

  • Kronprinseparret ferierer ofte med deres børn. Her er familien på skiferie. Foto: REX/All Over Press
Kronprinseparret ferierer ofte med deres børn. Her er familien på skiferie. Foto: REX/All Over Press

Har du taget dine børn ud af skolen for at holde ferie. Sker det ofte eller er der tale om længere perioder, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Skolelederne siger, det er helt ok. Lærerne står magtesløse, og nogle mener, at det skader de tilbageværende elever.

Berlingske skriver fredag, at de fleste skoleledere ifølge en rundspørge ikke længere ser det som et større problem, at forældre tager deres børn med ud at rejse udenfor skoleferierne.

Ifølge Niels Egelund, professor og centerleder på center for strategisk uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet betyder en enkelt uges ferie ingenting, men:

- Hvis det er mere end tre uger, så er det en dårlig idé. I løbet af tre uger mister du ganske meget, så når du kommer hjem, så er de andre et helt andet sted i teksten. Hvis jeg var skoleleder, så ville jeg kraftig sætte mig imod, at forældre tog deres børn ud så lang tid, siger Niels Egelund til Ekstra Bladet.

Se også: Forældrene bestemmer: Skoler kan ikke sige nej til utidige ferierejser

Varer rejsen meget mere end tre uger som eksempelvis en jordomsejling på halve eller hele år eller et par måneder til fjerne destinationer, så er det et langt større problem.

- Der er ikke skolepligt i Danmark, der er undervisningspligt, så forældrene skal overtage det. Og det bliver så gjort mere eller mindre godt. Men der er ingen tvivl om, at hvis man kommer hjem efter et år, så har man tabt meget, og så bør man altså gå et år om, siger Egelund.

Ikke kun almindelige danskere
Flere familier vælger at rejse uden for skoleferien, fordi det er billigere.  Men det er ikke kun helt almindelige danskere, som skal have økonomien til at hænge sammen, der tager børnene ud af skolen for at slikke lidt sol sydpå eller opleve verden.

Halvdelen af skolelederne i Danmark har i Berlingskes rundspørge svaret, at der i hver klasse er mindst tre elever væk på ferie uden for skoleferierne. Blandt dem er både børn af kendte, kongelige og ikke mindst politikere, som har taget ungerne med på utidige rejser.

Se også: Skolerne siger o.k. til elevernes mange ferierejser

Nick Hækkerup (S). (PR-foto) Nick Hækkerup (S). (PR-foto)  

Nicks fede ferie
I slutningen af januar kom den tidligere forsvars-, handels- og sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i modvind, da han meddelte, at han ville tage på fem ugers ferie med konen og børnene - uden for skoleferie og med skatteydernes penge på lommen.

Rejsen skulle gå til New Zealand og Bali, og med sit eftervederlag fra sin ministertid på 125.000 kroner brutto, så var der mere end rigeligt til drinks, softice og strandstole.

Børnene havde ellers kun én uges vinterferie fra folkeskolen, og selvom Christiansborg har ferielukket fra juli til oktober, hvor børnenes skoleferie også ligger, skulle familieferien alligevel afvikles i februar.

- Det er ikke mindst, fordi min kone også kan få orlov i samme periode. Og fordi det er der, vi kan få familieregnskabet til at gå op, fortalte Nick Hækkerup dengang til Ekstra Bladet.

Det var til trods for, at hans partifælle og daværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har kritiseret, forældre, der trækker deres børn ud af skolen for at holde ferie.

- Jeg synes simpelt hen ikke, det er i orden, at man bare holder børnene hjemme fra skole, når det passer en, eller når det er billigt at komme på ferie. Det er simpelthen manglende respekt. Både for ens eget barn, som skal lære mest muligt, og for klassen, hvor det er et problem for læringen, når alle børn ikke er der, sagde hun til i 2013 til KL’s nyhedsbrev Momentum.

Se også: Hækkerups fede ferie: Kæmpe regning til skatteborgerne

Kronprinseparret ferierer ofte med deres børn. Her er familien på skiferie. Foto: REX/All Over Press Kronprinseparret ferierer ofte med deres børn. Her er familien på skiferie. Foto: REX/All Over Press  

Kongeligt pjæk
Heller ikke kronprinsparret følger slavisk skolens feriekalender. 

I 2011 blev prins Christian taget ud af skolen, da kronprinseparret tog til Australien i november og december, og i december sidste år blev Christian og Isabella hevet ud af skolen i næsten en hel måned for at fejre jul med deres australske familie.

I Australien brugte familien blandt andet skoletiden på at springe i bølgerne under den bagende sol.

Se også: Prins Christian i fare: Reddet af livredder

Mikkel Beha sammen med sine sønner Emil og Theis. (TV2) Mikkel Beha sammen med sine sønner Emil og Theis. (TV2)  

Beha'sk familietradition
De royale rollinger slår dog langt fra Beha-familiens skolefravær.

Selv var Mikkel Beha Erichsen ofte fraværende i folkeskolen, når han sejlede verden rundt med sin far, eventyreren Troels Kløvedal. Den tradition har Mikkel Beha Erichsen videreført. Hans børn har været med ude at sejle i både otte og ti måneder.

- Samlet set har drengene ikke gået i skole i omkring to år, fordi vi har valgt at rejse ud i verden med dem – og lære dem alt det de har lært ved at tage af sted på den måde. Så bogen skal først og fremmest vise folk, at det kan lade sig gøre, hvis man vil, har Mikkel Beha tidligere udtalt til en blog på hjemmesiden Plusbog.dk.

Også i den nye serie af 'Kurs mod fjerne kyster' fortæller han, at yngstesønnen Alfred, som er med på noget af turen, er taget ud af skolen for at lære noget på rejserne.

Se også: Populær Go' Morgen-vært holder pause

Har du taget dine børn ud af skolen for at holde ferie. Sker det ofte eller er der tale om længere perioder, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen