Vanvid: Unge kastede bil ned i metroen nytårsaften

Ingen kom til skade ved det farlige stunt

Se det livsfarlige stunt her.
1/2
Næste »

De fleste fejrer nytårsaften med et glas champagne og og en raket eller to, men en gruppe belgiske unge i Bruxelles-bydelen Anderlecht valgte at fejre 2016 på en noget voldsommere facon, som har fået den terrortruede by helt op i det røde felt.

Drengene blev nemlig filmet da de ved ottetiden om aftenen skubbede en personbil ned ad trapperne til metro-stationen Clemenceau, hvor den landede midt på perronen.

Ifølge det belgiske medie RTBF tilhørte bilen en lokal beboer, som gerne ville af med den. Drengene havde ifølge RTBF også sikret sig at ingen stod i vejen før de udførte det farlige stunt, hvor ingen kom til skade. I videoen kan man dog se folk på vej op ad en rulletrappe lige ved siden af, som prøver at undgå bilen.

Drengenes handling har medført stor vrede i den belgiske hovedstad, som siden november måneds terrorangreb i Paris været i højeste alarmberedskab.

Vedvarende rygter om et planlagt terrorangreb nytårsaften betød, at borgmester Yvan Mayeur valgte at aflyse det traditionsrige fyrværkeri-show på den centrale plads Place de Brouckère, ligesom politiet også var massivt til stede i byen.

Terror - 30. dec. 2015 Belgien: Terrorfrygt aflyser fyrværkeri-show nytårsaften

Alligevel lykkedes det de uidentificerede unge at sende en bil ned ad trapperne på en befærdet metrostation, og det har medført stor vrede i Bruxelles.

Det lokale parlamentsmedlem Jamal Ikazban raser på Facebook over både de unge og sikkerheden i byen, som han ikke mener er god nok.

'Jeg har en tanke til personen, der vågner første januar og finder ud af at bilen er ned i metroen. Ikke kun er det ikke sjovt, det mest skræmmende er at forestille sig en bil i undergrundsbanen til trods for det høje beredskab, militærets tilstedeværelse og de mange kameraer. Lad os et øjeblik forestille os den samme bil fyldt med sprængstoffer nede i metroen, og så vil du forstå at det er berettiget vi spørger os selv, hvor effektive alle disse nye sikkerhedsforanstaltninger er', skriver Jamal Ikazban.

Belgien har været plaget af frygt for terror i dagene op til nytår

Se også: Belgien: Seks anholdt efter frygt for nytårsterror

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Sioux fejrer sejr ved Standing Rock
Omfattende modernisering af butikker er godt i gang
Mange nye singler
Efter depression: EPO hjælper hukommelsen
Se billeder: Hæder til sportsfolk og ildsjæle
Bjørnekød uegnet som grillmad
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen