Persondata politik

Ahhhh: Nu kommer sommervarmen

Der er lunt og behageligt sommervejr på vej - Det smager af sommer, lyder meldingen

Seneste i Nyheder

Mest læste Nyheder

 

For varme- og solhungrende danskere har juni måned og den danske sommer foreløbigt været en særdeles trist affære, hvor lave temperaturer, blæst og masser af regn har været reglen snarere end undtagelsen.

Men nu skal det være slut.

Det lune sommervejr er nemlig lige på trapperne, lover meteorologerne over for ekstrabladet.dk.

- Det værste er overstået, og vi kan se frem til helt anderledes lunt vejr nu her og de næste to uger. Det bliver ikke pragtfuldt strandvejr, men det kommer stadigvæk til at smage af sommer, jordbær og koldskål, lover Jens Ringgaard Christiansen, meteorolog hos TV 2 Vejret.

- Først og fremmest vil vi få væsentlig lunere vejr. Hvor vi indtil videre har haft stærk vind og temperaturer på mellem 15 og 20 grader, vil det nu skifte, så vi kommer til at ligge over de 20 grader. Og derudover vil vinden aftage, så kommer det til at føles så behageligt, at man kan tage shorts på og hænge overfrakken ind i skabet, lover Jens Ringgaard Christiansen.

Desværre vil det gode og lunere sommervejr fra tid til anden bliver afbrudt af lidt nedbør.

- Vi kommer ikke til at gå helt fri for regnen, men det kommer til at fylde langt mindre end det gode vejr. Og selv når det regner, vil det føles anderledes i og med, at det både er varmere, og at den rasende blæst, vi har haft de seneste dage, vil aftage mærkbart, forklarer Jens Ringgaard Christiansen.

Også Anna Grube, operational meteorolog fra Vestas Wind Systems A/S, der leverer vejrudsigterne til vejret.dk, er optimisk.

- Vi får lunere vejr, end vi har været vant til de seneste uger, det er helt sikkert. Vi har dog stadig ikke det stabile højtryk, der giver os fantastisk sommervejr, men temperaturerne kommer op på 22-23 grader i de kommende dage, forklarer hun til ekstrabladet.dk.

- Fredag vil vi få et regnsystem ind over, men de resterende dage ser det nogenlunde tørt ud, siger hun videre.

Tjek selv vejrudsigten her.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik