Persondata politik
vejret

Advarsel: Pas på flyvende kloakdæksler

Københavns Energi beder nu indbyggerne i Hovedstadsområdet om blandt andet at passe på flyvende kloakdæksler

Seneste i Nyheder

Mest læste Nyheder

 

Forud for det kommende uvejr, der ventes at ramme sjællænderne om ganske få timer og resultere i skybrud og adskillige lynnedslag, advares der nu mod både flyvende kloakdæksler, brandvarm damp og giftigt spildevand.

Læs også: Uvejret sætter ild til Danmark

Advarslen kommer fra Københavns Energi i en pressemeddelelse, hvor forsyningsdirektør Per Jacobsen udtaler:

- Vi har siden sommeren 2011 udstyret mange kloakdæksler med selvlukkende hængsler. Men det gælder ikke alle, og der er derfor stadig risiko for, at nogle presses af. Det kan være svært at se hullerne, hvis gader og veje oversvømmes, så vi opfordrer til, at man holder øje og passer på med at gå gennem dybt vand, siger Per Jacobsen fra Københavns Energi.

Indbyggerne bør også gå uden om de steder, hvor det eventuelt kommer til at dampe op gennem riste og dæksler. Dampen, der kan opstå, hvis hovedstadens 500 såkaldte 'underjordiske varmekamre' bliver fyldt med vand, kan nemlig give forbrændinger på benene.

Du kan følge med i vejrudsigten på vejret.dk.

I varmekamrene ligger brandvarme damprør, der i givet fald vil få regnvandet til at koge og dermed genere den brandvarme damp.

Læs også: Se kortet: Her banker 12.700 lyn ned

Slutteligt opfordres folk i København til at tømme deres kældre for de allermest værdifulde sager og gå udenom samlinger af spildevand fra kloakkerne, der kan være giftigt.

Er du ramt af skybrud, så vil vi gerne høre fra dig. Send billeder og video på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mail: 1224@eb.dk.

Sådan sikrer du dig mod skybrudsskader:

- Følg vejrmeldingerne, så du er opdateret på vejrsituationen.

- Tjek at de udendørs afløbsriste ikke er stoppet af f.eks. blade.

- Tjek også at tagrender er rensede, og nedløbsbrønd ikke er stoppet.

- Luk vinduer – specielt skal du være påpasselig med tagvinduer.

- Gå eventuelt også din kælder igennem, og se om der skulle være indbogenstande, der burde fjernes fra gulvet.

- Har man kælder, og bor i et risikoområde for opstigende kloakvand, er det bedst at undgå tæpper og trægulve i kældre, ligesom det generelt er godt, at mindst muligt indbo står direkte på kældergulvet.

- Grav evt. render omkring huset, så vandet kan ledes uden om huset. Dette hjælper kun ved mindre oversvømmelser og kun i situationer, hvor vandet kan løbe væk fra huset.

- Sørg for at have aftale med andre fritidshusbeboere om hjælp, hvis du ikke er i dit fritidshus, eller hvis du ikke kan komme til det.

(Kilde: Codan Forsikring)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik