Persondata politik
vejret

Skybruddet er over os: Sådan rammer det

Der er allerede kommet næsten 7000 lynnedslag og store regnmængder i Jylland - Uvejret nærmer sig Sjælland

« Forrige
1 af 3
Næste »

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
 

Se hvordan weekendvejret bliver i klippet ovenfor

- Den er god nok. Der er ikke tale om Peter og Ulven denne gang.

Sådan lyder beskrivelsen af det uvejr, der i øjeblikket er på vej ind over Danmark fra DMIs vagthavende meteorolog Lars Henriksen.

- Regnsystemet ligger lige nu over det meste af Jylland, der er allerede er blevet ramt af over 6800 lynnedslag. Inden længe vil det ramme Vestsjælland, og sidst på formiddagen vil det være Nordsjællands og Københavns tur. Til gengæld ser det ud som om, at bornholmerne går fri, forklarer Lars Henriksen til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Folk skal forvente store regnmængder - lokalt kan der forekomme skybrud - og kraftigt tordenvejr. Og så kommer der altså rigtig mange lyn lige nu.

I Jylland har man allerede mærket en del til de voldsomme naturkræfter i det kraftige regnsystem. Udover den kraftige regn har de mange lynnedslag således skabt lokale problemer - især i den vestlige og og sydlige del af Jylland.

Se vejrudsigten på vejret.dk.

Det fortæller flere jyske politikredse til ekstrabladet.dk.

- Regnvejret har faktisk allerede så småt forladt os igen. Vi har haft flere lynnedslag, der blandt andet har ramt et hus og flere af vores lyssignaler er sat ud af kraft, fortæller vagtchefen for Syd- og Sønderjyllands Politi, der lokalt har set nedbørsmængder på helt op til 50 millimeter.

Lidt længere nordpå i Midt- Vestjyllands Politi er billedet det samme.

(Foto: Dmi.dk): Sådan har lynene ramt Danmark over de seneste tre timer





- Vi har haft et par lynnedslag, som brandvæsenet har været nødt til at køre ud og kigge på, men regnen har endnu ikke givet os nogle trafikale problemer, oplyser vagtchefen til Midt- og Vestjyllands Politi.

DMI varslede allerede igår om skybruddet, der forventedes af kaste helt store vandmængder af sig.

Den meteorologiske definition af et skybrud er, at der skal falde mere end 15 millimeter regn på mindre end 30 minutter.

Er du ramt af skybrud, så vil vi gerne høre fra dig. Send billeder og video på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mail: 1224@eb.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik