Weekendvejret går fra vådt til flot

Hele garderoben kan komme i spil fra fredag til søndag, der byder på klassisk efterårsvejr med regn og sol

  • (Foto: EPN)
(Foto: EPN)
1 af 1

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

Både overtøjet, paraplyen og solbrillerne kan komme i brug i løbet af weekenden. Fredag ventes at blive regnfuld, mens søndagen sandsynligvis vil byde på sol og blå himmel i store dele af dagen.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Selvom vi går ind i weekenden i gråt og vådt vejr, er der håb forude. Efterhånden som weekenden skrider frem, bedres vejret, og det ser ud til at søndag eftermiddag bliver med huller i skydækket og nogen eller en del sol, siger DMI's vagtchef, Klaus Larsen.

Lavtryk og fronter hjemsøger hele landet for tiden, og det giver ustadigt vejr med perioder med skyer, regn og blæst. Helt typisk efterårsvejr. Fredag og lørdag bliver vejret styret af et lavtryk.

- Prognoserne svinger med hensyn til, hvilke landsdele der får mest regn, men vi er sikre på, at alle får mest skyet vejr og perioder med regn, fortæller meteorologen.

Fredagen bliver samlet set mest regnfuld. Nogle landsdele kan få over 20 millimeter, mens andre slipper med knapt fem millimeter. Lørdag ser mindre våd ud, og skyer og nedbør er mere jævnt fordelt.

Over hele landet ventes der mellem fem og ti millimeter regn.

- Paraplyen bliver ikke let at bruge i lørdagsregnen, for vinden frisker op og ved kysterne bliver den helt op til hård mellem nordøst og nordvest. Men efterhånden som det regner af, aftager vinden også, siger han.

Søndag vil et højtryk stabilisere vejret for en stund, så det bliver helt flot med en del sol og blå himmel og kun enkelte byger. Vinden ventes at blive svag til jævn.

- Luften, der strømmer ned over landet fra en nordlig retning, er kølig og temperaturerne kommer derfor kun op mellem 10 og 15 grader i dagtimerne, og om natten fem grader køligere, siger Klaus Larsen.

Natten til mandag tynder det yderligere ud i skyerne, og da vinden har lagt, sig falder temperaturen til mellem 3 til 8 grader.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik