Persondata politik

Så hårdt ramte skybruddet fynboerne

Årslev på Fyn er indtil videre det sted, hvor skybruddet har efterladt de største spor. 43,2 mm vand lyder den officielle måling på

  • Fynboerne fik mest vand under dagens skybrud (Foto: Brian Lichtenstein)
Fynboerne fik mest vand under dagens skybrud (Foto: Brian Lichtenstein)
1 af 1

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
 

Den triste danske sommer nåede i dag sit hidtidige højdepunkt, da skybruddet ramte landet. Hårdest gik det ud over fyn, hvor biler stod under vand og flere kælderrum er oversvømmede, og særligt byen Årslev fik en ekstra våd dag.

Ifølge de officielle målinger fra TV2 Vejret fik den lille by intet mindre end 43,2 mm regn, hvilket er dagens højeste indtil videre.

- Det er den absolut højeste officielle måling, men det kan nå at ændre sig endnu. I går gættede jeg lidt forsigtigt på, at der ville komme en halv måneds regn på en dag. Det har vist sig at være en underdrivelse. Normalt falder der 66 mm regn i juli, siger vagthavende hos TV2 Vejret, Jens Ringgård Christiansen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Skybruddet oversvømmer Fyn

Jens Ringgård Christiansen understreger dog, at det værste er ved at være overstået, og vejret begynder nu at klare op i det meste af landet.

- Lige nu ser det ud til, at det værste ligger ud over Kattegat. Det har næsten forladt Danmark og er på vej til Sverige. Det er dog gået i land på Rønne. Vi kender ikke tallene endnu, men det skulle være ret voldsomt og med torden, siger han.

LÆS OGSÅ:

Se også: Sådan beskytter du dig mod skybrud

Dagens vejr har i det hele taget været højest usædvanligt og svingende. I de østlige egne nåede temperaturerne 28 grader, mens de på Vestkysten måtte nøjes med 18 grader.

Dagen i morgen bliver dog en mere traditionel dansk sommerdag anno 2012 med sol og regnbyger.

- Vi vågner formentlig op til dis og tåge på grund af regnen. Temperaturen bliver små 20 grader, og der kommer flere byger i hele landet, siger Jens Ringgård Christiansen.

Hvis du har oplevet skybrud eller andet vildt vejr, så send os dit billede på SMS til 1224 eller mail det til 1224@eb.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik