Vejrudsigt

Vejrudsigt: Omslag til vintervejr

Det vil blive ret blæsende med regn- og sludbyger og i nat kommer der frost

Se vejret på vejret.dk

Den første sne?

Den kølige nordøstlige strømning giver anledning til enkelte sludbyger særligt langs Kattegatkysten, imens det andre steder vil regne i løbet af dagen. Det bliver mest gråt, men der kommer også solstrejf i det jyske.

Morgenvejret

Torsdag morgen er der enkelte lette byger rundt om i landet og regn på Bornholm, det er overskyet og temperaturerne ligger mellem 0 og 4 grader. Der blæser en jævn til hård vind fra nordøst og pga. windchill vil det flere steder føles som mellem 5 og 10 frostgrader, så det gælder om at få pakket sig godt ind.

Slud slår over i sne

I løbet af dagen vil bygerne flere steder efterhånden være med slud, specielt over det nordvestlige dele af landet. Det vil mest være overskyet, men i det vestlige jylland vil der også blive plads til solen ind imellem ud på eftermiddagen.

Temperaturerne vil holde sig på omkring 1 til 4 grader og vinden vil være omkring jævn til hård fra nordøst og derfor føles meget kold.

I løbet af natten vil der fortsat dannes lettere byger over Kattegat og nedbøren vil flere steder falde som slud og sne da temperaturerne falder til mellem 0 og -4 grader og der er risiko for glatte veje. Vinden aftager noget og drejer mere om mod nord med styrker mellem let og frisk.

Den kølige nordvestlige strømning varer ved i en længere periode og vi kan derfor forvente en vinterlig start på december måned.

Thomas Alsbirk - Meteorolog
Vestas Wind Systems A/S

Artiklen er leveret af Vestas Wind System A/S i samarbejde med Ekstra Bladet

Seneste Ekstra Bladet job

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Emil Ingvorsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk