Samfund

Verdenskendt TV-hold overfaldet i Sverige

TV-hold fra det australske 60 Minutes filmede i Rinkeby, som har masser af indvandrere - og så fik kameramanden og produceren tæsk

Et kamerahold fra det verdensberømte 60 Minutes TV-program blev mandag overfaldet og truet af flere maskerede mænd, mens de var på optagelse i Sverige.

TV-holdet, der er fra Australien, er i Sverige for at lave et indslag om den europæiske flygtningekrise. TV-holdet befandt sig midt i Rinkeby udenfor Stockholm, da balladen startede.

I Rinkeby har en stor del af befolkningen indvandrer-baggrund og det fik de australske journalister og fotografer hurtigt at mærke.

Journalisten Jan Sjunnesson fra det svenske nyhedsbureau Avpixlat befandt sig på stedet. Han beretter, at en bil pludselig satte kurs mod kameramanden. Fotografens fod blev kørt over, og manden faldt til jorden.

Betjente tilkaldt
Forinden havde føreren af bilen kontaktet TV-holdet og spurgt, hvorfor de ville filme i Rinkeby. Manden blev så utilfreds med svaret, at han bevidst kørte mod den filmende fotograf.

Politiet blev tilkaldt og seks betjente blev sat til at beskytte TV-holdet fra Channel Nine. Men da betjentene forlod stedet, overfaldt en gruppe maskerede mænd TV-folkene. Flere blev ramt af slag.

- En flaske blev kastet mod kameraet og en person fik slået en tand løs, beretter den lokale journalist.

Som en krigs-zone
Channel Nine har bekræftet episoden.

- Kameramanden og produceren blev lettere såret. Men holdet har det godt nu og de fortsætter arbejdet med programmet, hedder det i en udtalelse fra Channel Nine.

Ifølge Sjunnesson har TV-holdet forladt Rinkeby, som de opfattede som noget, der minder om en krigs-zone.

- De fortalte mig, at de har været i Somalia, Syrien og Irak. Men de havde aldrig oplevet noget lignende der, oplyser den svenske journalist.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen