Videnskabelig sensation: Forskere bekræfter Einstein-teori

Den største videnskabelige opdagelse i det nye årtusinde er netop blevet afsløret

02:28
Hør David Reitze fra LIGO forklare eksperimentet her (Video: National Science Foundation)

Det blev, som ventet, de helt store nyheder videnskabsmænd ved Advanced Laser Interferometer Gravitational Wave Observatory (Ligo) torsdag løftede sløret for.

På et pressemøde i Washington fortalte de, at de nu kan måle de såkaldte tyngdebølger, som bliver skabt af enorme objekter i rummet som sorte huller og supernova-eksplosioner.

- Vi er vidne til opdagelsen af et helt nyt værktøj inden for astronomi. Vi har fået en ny sans. Vi har været i stand til at se, men nu kan vi også høre i rummet, siger astrofysiker Nergis Mavalvala i et interview.

Da to sorte huller kolliderede for 1,3 milliarder år siden, sendte kollisionen en tyngdebølge af sted, som er vandret gennem rummet siden, og ramte Jorden 14 september 2014, hvor det for første gang succesfuldt lykkedes forskere at måle en tyngdebølge.

Det fortæller forskere torsdag på pressemødet i Washington.

Det har taget forskerne adskillige måneder at verificere den opsamlede data, inden de nu har offentliggjort deres opdagelse, som er kulminationen af mange forskeres arbejde gennem flere årtier verden over.

Iagttagere kalder det en af de største opdagelser gennem tiderne, og den kan hjælpe os med at blive klogere på, hvordan universet er blevet dannet.

Den verdensberømte fysiker Albert Einstein forudså allerede for et århundrede siden, at tyngdebølger eksisterede. Men ingen har tidligere formået direkte at måle deres eksistens og den energi, de transporterer på tværs af universet.

Einsteins forudsigelse fremsagde han i forbindelse med den vigtige relativitetsteori, som danner grundlag for meget forskning i dag.

I 1915 mente den tyske fysiker dog ikke, at man nogensinde ville kunne observere bølgerne.

Hvad er tyngdebølger?

- For hundrede år siden publicerede den verdensberømte fysiker Albert Einstein sin relativitetsteori, hvori han påstod, at tyngdebølger eksisterer. Men ingen har tidligere formået direkte at måle deres eksistens, og den energi de transporterer på tværs af universet.

- Det er nu lykkedes for forskere at måle en tyngdebølge på Jorden, som opstod, da to sorte huller kolliderede med hinanden 1,3 milliarder lysår væk.

- Det er bølger i rumtiden. Det vil sige, at vores tid og rum vil bølge og afvige en lille bitte smule når tyngdebølgen flyver gennem jorden, forklarer Troels Harmark til ritzau.

- Hvis to sorte huller i universet, er meget tætte på hinanden og er ved at opsluge hinanden, så de bliver til ét sort hul, så er det en meget voldsom begivenhed, som vil skabe nogle meget kraftige tyngdebølger ud i universet.

- Man kan sammenligne det med, når man pjasker i vand, og der så opstår nogle bølger væk fra stedet, hvor man pjasker.

- Man kan sammenligne vandoverfladen med vores tid og rum. Gør man ikke noget, så er den glat og konstant, men begynder man at hoppe i vandet, så vil der opstå bølger, og de bølger vil brede sig langt væk fra stedet, og påvirke formen af tid og rum langt ud i universet.

- Det giver os et nyt instrument til at udforske universet. Tidligere har vi kigget på lys, som er kommet ned til os, men dette giver en anden form for stråling og nogle nye muligheder til at finde ud af, hvordan universet er opstået.

Kilder: Troels Harmark, lektor i teoretisk partikelfysik og kosmologi på Niels Bohr Instituttet

Ekstra Bladets læsere kunne tidligere torsdag chatte med ekspert Michael Linde-Vørnle - se spørgsmål og svar nedenunder.

1 af 4 Her præsenterer David Reitze fra LIGO den store opdagelse
2 af 4 Nu afsløres det store gennembrud
3 af 4 
4 af 4 
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen