Samfund

Vil fange fuskere: 10.000 årsopgørelser blokeret af Skat

Med de digitale ’fælder’ forventer Skat, at der bliver fanget flere fejl og – ikke mindst – snydere

  • Ved at krydstjekke oplysningerne i årsopgørelsen blokerer klodserne helt automatisk borgerens mulighed for at gøre årsopgørelsen færdig, hvis rettelserne er ulogiske og usandsynlige. Arkivfoto: Linda Johansen
Ved at krydstjekke oplysningerne i årsopgørelsen blokerer klodserne helt automatisk borgerens mulighed for at gøre årsopgørelsen færdig, hvis rettelserne er ulogiske og usandsynlige. Arkivfoto: Linda Johansen

I sidste weekend lagde Skat næsten 4,6 millioner danskeres færdigbehandlede årsopgørelser ud på nettet. Og i al hemmelighed tog Skat samtidig et nyt våben i brug for at finde og stoppe de årsopgørelser, der er præget af fejl og kreativ bogføring.

Det skriver Politiken.

Mere end 30 digitale stopklodser er på forhånd lagt ind i Skats tast selv-funktion på nettet. Ved at krydstjekke oplysningerne i årsopgørelsen blokerer klodserne helt automatisk borgerens mulighed for at gøre årsopgørelsen færdig, hvis rettelserne er ulogiske og usandsynlige.

- Før i tiden måtte vi finde de fejlagtige årsopgørelser manuelt i kontrolarbejdet, når vi havde udbetalt skattepenge til borgerne. Nu fanger vi fejlene, allerede når de sker, og inden vi har udbetalt en krone. Det er intelligent kontrol ved fordøren, og det har vi store forventninger til, siger Jørgen Wissing Jensen, kontorchef med ansvar for årsopgørelser i Skats kundeservice.

Se også: Skat bestormet: - Vi mangler at besvare over 600 spørgsmål

Med de digitale ’fælder’ forventer Skat ifølge Politiken, at der bliver fanget flere fejl og – ikke mindst – snydere. Det er første gang, Skat bruger de digitale stopklodser, der på bare fire dage har blokeret mere end 10.000 årsopgørelser på grund af usandsynlige rettelser.

Skats nye digitale kontrolsystem bliver mødt med lige dele ros og anerkendelse fra landets skatteeksperter.

- Det her er en meget effektiv metode, når det gælder om at fange de fejl og forglemmelser, der kan gemme sig i en årsopgørelse, siger Jørgen Rønning Pedersen, partner i revisionsfirmaet PwC.

Han understreger over for Politiken, at det er afgørende for systemets succes, at borgerne også får en hurtig ekspedition og afklaring af deres sager, når de bliver blokeret.

danske-pengesedler-og-kroner-stock-foto Samfund - 13. mar. 2017 Ferie, fest eller fjant? Fortæl, hvad dine skattekroner skal bruges på

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
KNR mener Inatsartuts formandskab er på en demokratisk glidebane
Nanook indstillet til fornem musikpris
Randi: Michael var ikke længere en del af gruppen
Café: RAL er ved at tage livet af os
Intern splid hos Demokraterne
Musikskole udvider med dans
sermitsiaq.ag