Voldsomt vejr på vej: Nu kommer storm og blæst til Danmark

Onsdag rammer et kraftigt stormvejr Danmark, og det kan give store trafikale udfordringer, vurderer DMI

Onsdag kan store dele af landet blive ramt af en kraftig storm. Foto: Polfoto
Onsdag kan store dele af landet blive ramt af en kraftig storm. Foto: Polfoto

Sommeren er for alvor forbi, og det kommer danskerne især til at kunne mærke mandag og onsdag i denne uge.

Mandag bliver en blæsende og våd fornøjelse for store dele af landet. Især i Jylland kan de forvente voldsomt vejr med masser af regn, torden og blæst.

- Mandag bliver en dag med masser af torden og vind i hele landet. Især i det vestlige Jylland vil der være kraftig vind fra sydvest. Her vil de kunne forvente vind af stormstyrke, der blæser med omkring 18-19 m/s. Især langs vestkysten, omkring Ringkøbing, Holsterbro og også længere sydpå, vil der også være meget kraftige byger og torden i løbet af dagen. Lokalt kan de forvente at få 40 mm. nedbør, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Martin Lindberg, til Ekstra Bladet.

- Vinden i resten af landet vil også tiltage i løbet af dagen og komme op på omkring 16 m/s. Så vi kan forvente en blæsende dag mandag i hele landet med temperaturer, der ikke kommer op på mere end omkring de 14-15 grader. Vejret vil være ret ustadigt, og der vil være en del byger på menuen, tilføjer han.

Storm på vej
Det blæsende og våde vejr stopper dog ikke der. Ser vi mod onsdag, vil store dele af landet blive ramt af et voldsomt stormvejr.

- Der er et kraftigt lavtryk på vej ind over Danmark, som vil ramme på onsdag. Især i de sydlige dele af landet, kan vi derfor forvente voldsomt stormvejr med vinde, der blæser 25-30 m/s. Ved kysterne vil det også blive meget blæsende med omkring 20 m/s, og samtidig ser det også ud til, at der vil komme regn og torden i store dele af landet, siger Martin Lindberg.

Også på fastlandet vil det blive blæsende onsdag, og den voldsomme vind vil ifølge DMI kunne skabe store trafikale udfordringer.

- Når vinden blæser de her 25-30 m/s, som det kommer til flere steder onsdag, så er vejret rigtig voldsomt. Det kan derfor skabe store trafikale udfordringer i forhold til broer og færger, der risikerer at blive lukket og aflyst. Vi vurderer situationen nærmere tirsdag morgen, og så går vi ud med et vejrvarsel omkring broer og andet, hvis det bliver nødvendigt, siger meteorologen.

1 af 2 Onsdag kan store dele af landet blive ramt af en kraftig storm. Foto: Peter Klint
2 af 2 Onsdag kan store dele af landet blive ramt af en kraftig storm. Foto: Polfoto
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen