Samfund

WHO: Farlig hjerneskadende virus spreder sig

Kun Canada og Chile går fri, når zikavirus spredes i Syd- og Nordamerika, siger Verdenssundhedsorganisationen

  • Sådan ser det ud, når de små børn bliver ramt af den frygtede virus (Foto: AP)
Sådan ser det ud, når de små børn bliver ramt af den frygtede virus (Foto: AP)

En myggebåren virus, som kan føre til hjerneskader på nyfødte, spredes over hele Amerika, vurderer Verdenssundhedsorganisationen.

WHO skønner, at kun Canada og Chile vil gå fri af den frygtede virus, som for langt hovedparten af de smittede er ufarlig, da den alene giver influenzalignende symptomer.

Hvis bæreren er gravid, kan virus føre til misdannelser af babyer, der fødes med for små hoveder. Det kan give mere eller mindre alvorlige hjerneskader.

Det mistænkes, at zikavirus kan spredes ved seksuel kontakt, men det er ikke bekræftet ifølge FN-organisationen.

Se også: Tre briter er smittet med den farlige zikavirus

De brasilianske myndigheder har lanceret en plan til bekæmpelse af den farlige virus inden De Olympiske Lege til august.

Legene skal finde sted i storbyen Rio de Janeiro, hvor man i øjeblikket frygter, at zikavirus vil sprede sig.

Statens Serum Institut (SSI) har for nylig opfordret danske kvinder, der er gravide eller ønsker at blive det, at overveje en ekstra gang, om deres tur til regionen er nødvendig.

Brasilien vil begynde at fjerne myggenes ynglesteder.

De brasilianske sundhedsmyndigheder håber, at det køligere og tørre klima i august vil betyde, at der er langt færre myg og dermed også mindre risiko.

Se også: Frygtet virus når USA: Angriber spædbørns hjerner

Ifølge Statens Serum Institut er zikavirus ikke i sig selv farlig. Men læger har siden oktober påvist en sammenhæng mellem gravide, der bærer zikavirus, og microcephali, som er skader på centralnervesystemet hos fostre og nyfødte.

Derfor mener man, at man skal tage virussen alvorligt, da den også har visse lighedstræk med ebola, der fra 2013 udviklede sig til en epidemi i Afrika.

Det bekymrer forskere særlig meget, at virussen spreder sig så hurtigt.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Kunst mod mobning
Politikere soler sig i forundersøgelser
Stort nederlag til futsal-landsholdet
Arnanut sætter fokus på frygt
Borede 10 kilometer på jagt efter nikkel
Slædebyggertræf i Sisimiut
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen