Terror

Mor til to IS-brude taget af Islamisk Stat

En dansk nødhjælpsarbejder hjalp angiveligt moderen med at få kontakt til IS-tvillingerne

  • Zahra and Salma Halane på 16 år var fra Manchester, men er nu gift med jihadister i Syrien og opforderer andre unge til at drage i hellig krig
Zahra and Salma Halane på 16 år var fra Manchester, men er nu gift med jihadister i Syrien og opforderer andre unge til at drage i hellig krig

Moderen til to tvillinge-søstre på 16 år er blevet taget til fange af Islamisk Stat under en tur til Syrien, hvor hun forsøgte at overtale sine to døtre til at tage med hjem til Storbritanien. Britiske medier har døbt pigerne terror-tvillingerne, fordi de frivilligt har meldt sig under de islamiske ekstremisters sorte banner i Syrien og flere steder på nettet optræder med våben og opfordrer andre unge briter til at komme ti jihad.

De to tvillinger, der ifølge andre medier er danske statsborgere, forsvandt en aften i juni og er sandsynligvis blevet gift med jihad-krigere i det krigsplagede område. Pigernes fader Ibrahim, 52, og moderen Khadra Jama, 45, var begge rejst til Syrien i juli for at få pigerne med hjem. Her blev moderen Khadra, der er somalisk født, tilbageholdt af IS-krigere. Men blev senere løsladt igen efter at have talt med den ene af døtrene, som insisterede på, at Allah havde udvalgt dem til at blive i Syrien.

 Se også: FE: Syrienkrigere er en direkte vej til terror i Danmark

Sunday Times skriver, at forældrene i juli måned fløj til Tyrkiet, hvor de fik hjælp af en dansk, muslimsk nødhjælpsarbejder til at skaffe kontakt til de to piger. Danskeren talte med kilder i Syrien og skaffede i følge avisen frit lejde, så han kunne rejse til al-Bab, som øjensynligt skulle være den ene datters hjem nu.  En kilde fortæller til avisen:

- Han talte længe med hende. Men hun vil ikke med tilbage. Hun sagde, at hun var blevet særligt udvalgt af Allah til at komme til Syrien.

gidsler.jpg EKSTRA Tæt på Dræbte gidsler ville redde liv

Den danske nødhjælpsarbejder rejste herefter sammen med moderen Khadra til den syriske by Manbij, hvor den anden søster boede. På vejen blev parret tilbageholdt af jihadisterne fra Islamisk Stat og mistænkt for at være spioner fra Danmark og Storbritanien. Ekstra Bladets egne kilder har bekræftet, at en dansker har været tilbageholdt i området, og han igen er fri. Men ingen ved, hvordan det er sket. De britiske aviser kan også kun berette, at det er sket i september måned, og herefter forsvinder detaljerne i tågerne i det krigshærgede land. 

Se også: IS myrder løs i irakisk provins: Over 320 meldes dræbt

De såkaldte terror-tvillinger har siden på de sociale medier sværget, at de aldrig kommer tilbage igen. Ligesom de har lagt adskillige billeder ud, hvor de poserer og angiveligt træner med forskellige våbentyper. Zahra - som er den ene piges navn - har i følge Daily Mail også skrevet, at:

'Jeg støtter henrettelsen af syriske soldater. Det er selvforsvar.'

Tvillingerne har otte søskende og den ældste bror Ahmed kæmper i følge den britiske avis for terrorbevægelsen Al-shabab i Somalia. Gruppen er blandt andet berygtet for at stå bag angrebet på Westgate indkøbscenteret i nabolandet Kenya sidste år. Her blev 71 mennesker dræbt, mens de var ude at handle.

Se også: USA-medier undrer sig over blød modtagelse af danske Syrien-krigere

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen