Terror

Belgien bekræfter: Anden selvmordsbomber identificeret

Den anden selvmordsbomber ved terrorangrebet på Belgiens lufthavn er nu blevet identificeret. Det bekræfter den belgiske anklagemyndighed

Så slemt så det ud i Bruxelles lufthavn, da de to bomber var sprunget. Video: AP
1/2
Næste »

Ved terrorangrebet på Belgiens lufthavn i tirsdags blev to bomber udløst. Ibrahim El Bakraoui er blevet identificeret som den første selvmordsbomber ved attentatet i lufthavnen. Den anden bombemands identitet har hidtil ikke været klarlagt, men han er nu blevet identificeret som Najim Laachraoui. Det bekræfter den belgiske anklagemyndighed.

Den tredje på mand fra lufthavnen er manden i lys jakke og sort bøllehat. Han gik ud af lufthavnsbygningen umiddelbart inden terrorangrebet, og han er fortsat væk og ikke identificeret.

De belgiske anklagemyndigheder bekræfter også, at de nu har fundet Najim Laachraouis DNA i teatret Bataclan i Paris, hvor der om aftenen 13. november 2015 blev dræbt 89 mennesker. Med skudmassakrer og selvmordsbomber blev i alt 130 mennesker slået ihjel den aften, men nu er Najim Laachraouis DNA altså fundet i teatret, som linker ham til terrorangrebene på Paris sidste år.

Menneskejagt tidligere i dag
Lyden af eksplosioner kunne angiveligt høres tidligere i dag under en stor politiaktion i den belgiske hovedstad Bruxelles. Politiaktionen fandt sted i en bygning i Bruxelles-bydelen Schaerbeek, hvor flere terrormistænkte blev anholdt torsdag aften.

Nyhedsbureauet AFP citerer en politikilde for at sige, at aktionen havde forbindelse til et planlagt attentat i Frankrig. Et attentat, som blev forpurret af myndighederne.

Det er ikke klart, hvad der er eksploderet, men vidner taler om en bombe.

- Der er ingen tvivl om, at personen havde et bombebælte påspændt, siger et vidne til tv-stationen RTL.

Angrebet på Bruxelles
Den belgiske hovedstad blev ramt af et omfattende terrorangreb tirsdag morgen og formiddag, hvor tre selvmordsbombere sprængte sig selv i luften i byens lufthavn og i en metrovogn ved stationen Maelbeek.

Mindst 31 mennersker mistede livet i angrebet, og op mod 300 andre blev såret.

Man har identificeret de tre bombemænd til at være to brødre, Khalid og Ibrahim Bakraoui, og Najim Laachraoui.

Bomberne i Paris var lavet af sprængstoffet TATP. For kendere skal det være relativt let at bruge, men det har en kedelige egenskab: Ustabilt og kan gå af i utide.

Derfor har det tilnavnet Satans Mor, og nogle gange eksploderer det ikke. Efter attentatet i Bruxelles fandt politiet en ueksploderet bombe i lufthavnen.

Fredag ved middagstid er der identificeret adskillige udlændinge blandt dødsofrene. Det gælder en bror og en søster fra Holland, en kineser, en brite, en peruaner, og desuden siger amerikanske embedsmænd, at der er identificeret to dræbte amerikanere.

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen