Terror

Dansk Syrien-kriger tilbageholdt i Tyrkiet

En syrisk oprørsgruppe har overdraget en dansk Syrien-kriger til de tyrkiske myndigheder

  • Billedet forestiller en anden dansk syrienskriger i Syrien.
Billedet forestiller en anden dansk syrienskriger i Syrien.

En dansk Syriens-kriger er tilbageholdt af myndighederne i Tyrkiet. Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at den danske statsborger er i de tyrkiske myndigheders varetægt.

Den unge mand er en af de fire syriensfarende, som i april sidste år blev fængslet in absentia(uden fremmøde red.) under mistanke for at tilslutte sig terror-organisationen Islamisk Stat.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skulle Syrienkrigeren angiveligt være taget af den sunni-islamiske oprørsgruppe Noural-Dinal-Zenki.

- Han har kæmpet med Islamisk Stat og blev taget til fange for et halvt år siden. Nu har gruppen udleveret ham til tyrkerne, og han befinder sig så vidt vides i byen Kilis tæt på den syriske grænse.

Det fortæller en kilde i det islamistiske miljø, der ønsker at være anonym af frygt for repressalier fra andre yderligtgående, der mener, at man ikke skal tale med udeforstående om jihadisterne på slagmarken. Den tilbageholdte danske syrienskriger skulle være omkring 25 år og muligvis være blevet såret i kampe i Syrien og have været under behandling på hospitalet i den syriske by Kilis.

Forfatteren til flere bøger om islamisk stat Deniz Serinci vurderer over for Ekstra Bladet, at der skulle være bedre muligheder for at få ham udleveret til retsforfølgelse i Danmark, end da islamkritikkeren Lars Hedegaards  formodede attentatmand Basil Hassan angiveligt blev udleveret til Islamisk Stat i en hemmelig fangeudveksling.

- Chancerne er bedre, fordi Tyrkiet i dag er i åben krig mod Islamisk Stat i nordsyrien. dengang var der jo nærmest tale om skjulte allierede. sådan er det slet ikke længere, så det kan godt være, at han bliver udleveret til Danmark, siger han.

Herhjemme er den unge mand sigtet efter terrorparagrafen under mistanke om at tilslutte sig en terrororganisation.

Nour-din-Zenki-gruppen

Nour-din-Zenki-gruppen

Nour-din-Zenki-gruppen er en af den myriade af oprørsgrupper, som kæmper i Syrien. Den islamistiske gruppe var tidligere stærke i det nordlige Aleppo. Oprørene er blevet støttet af USA med blandt andet anti-tank-missiler, men USA afbrød forbindelsen i begyndelsen af 2015 efter, at gruppen blev mistænkt for flere overgreb og brud på menneskerettighederne. Islamisterne blev for alvor berygtede, da der begyndte at florere billeder af milits-medlemmer, der halshuggede en kun 12-årig dreng, der blev mistænkt for at arbejde for fjenden.

Kilde: Guardian  

De danske myndigheder har været i kontakt med den unge mands familie, og borgerservice fortæller, at ambassaden i Ankara tilbyder den sædvanlige konsulære bistand.

Der er nedlagt navneforbud i sagen, men Ekstra Bladet kender mandens fulde identitet.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere