Den myrdede var kendt filminstruktør

Det var filminstruktør Finn Nørgaard, der i går blev skudt af en terrorist ved Krudttønden på Østerbro

00:19
Her forsøger politi og redningsfolk at genoplive Finn Nørgaard

Det var den anerkendte 55-årige film-mand Finn Nørgaard, der lørdag blev likvideret på klos hold ved Krudttønden på Østerbro.

I følge et øjenvidne Ekstra Bladet har talt med, så  blev Finn Nørgaard iskoldt skudt ned af gerningsmanden, der kort forinden havde skudt mod Krudttønden på Østerbro,  hvor der blev afholdt  et debatmøde med den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks.

Offeret var altså ikke 40 år, som det forlød lørdag eftermiddag og aften.

– Jeg så en af gerningsmændene skyde en civil mand på klos hold. Det lignede en iskold likvidering med et enkelt skud fra en maskinpistol, der gik ind ved brystet, forklarer det 31-årige øjenvidne M, som Ekstra Bladet kender identiteten på.

 

31-årige M forsøgte sammen med andre forbipasserende at genoplive Finn Nørgaard, men forgæves:

– Da jeg kommer hen til offeret, er en ung mand allerede i gang med at lægge et pres på skudsåret.

– Offeret er ikke rigtig ved bevidsthed, men ligger og gisper mekanisk, mens vi forsøger at stoppe blødningen og give hjertemassage. Pulsen bliver herefter svagere og svagere, og til sidst stopper hans gispen, forklarer M til Ekstra Bladet.

I sekunderne før offeret udåndede, ankom fotografen Peter Bak til gerningsstedet. Han havde selv været inde til debat-arrangementet, hvor han kort forinden havde snakket med offeret, som var en af hans bekendte.

– Jeg genkendte offeret. Han lå og rallede på jorden. Jeg havde talt med ham før skyderiet. Jeg ved ikke, hvorfor han opholdt sig der, hvor han blev dræbt, forklarer Peter Bak, der var inde til mødet, da terroristerne angreb, siger Peter Bak.

Finn Nørgaard havde ingen børn, men efterlader sig en kæreste, han boede sammen med.

Finn Nørrgard blev uddannet fra Københavns Universitet i 1991 og har siden instrueret og produceret en række spille - og dokumentarfilm.

Ekstra Bladets har talt med tre venner til den nu afdøde Finn Nørgaard, der er i chok over instruktørens brutale død.

En nær veninde, en af landets førende erhvervspsykologer Majken Matzau, siger:

- Finn var en original; en helt utrolig hjertevarm og kreativ person – dedikteret og fantastisk. Han har lavet mange ganske specielle dokumentarfilm, siger hun.

-  Han dyrkede yoga og var en meget spirituel type. Høj og flot. Det er for svært for mig at tale mere om det nu. Jeg kan ikke rumme det. Det er en tragedie, siger hun.

- Det er så tragisk, siger Malene Trock Hempler, der er filosof og kommentator ved Berlingske. Hun var gennem 15 år venner med Finn.

- Jeg er så ked af det. Det er ikke til at forstå. Finn var sådan et generøst, hjerteligt, forfinet og intelligent menneske. Han kæmpede for kærligheden, hans holdninger var ganske nuancerede, og han tænkte aldrig i ’dem og os’. Han var et fint og kærligt menneske, siger Malene Trock Hempler.

-Det er løgn. Jeg hørte godt, at en civil var dræbt. Åh, nej – var det Finn, spørger en af hans allernærmeste kammerater.

- Finn var et absurd fantastisk menneske. En enestående dokumentarfilms-instruktør, producerer og først og fremmest et skønt, skønt, skønt menneske, siger han.

Interaktivt element

00:33

Også politiet blev ramt under angrebet

03:25

Se Pia Kjærsgaards reaktion på de voldsomme aktioner

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen