Terror

Edward Snowden: Islamisk Stats mystiske kode er ren nonsens

De hemmelige koder, som fremvises i den nyeste propaganda-video fra Islamisk Stat, giver ingen mening, skriver whistlebloweren Edward Snowden på Twitter

  • Islamisk Stat kan ikke engang efterligne kryptering ordenligt, lyder det fra whistlebloweren Edward Snowden. (Foto: AP/Screendump: Twitter)
Islamisk Stat kan ikke engang efterligne kryptering ordenligt, lyder det fra whistlebloweren Edward Snowden. (Foto: AP/Screendump: Twitter)
1/2
Næste »

For det utrænede øje ser det både komplekst og gennemført ud.

En ny propaganda-video fra Islamisk Stat begynder med en prangende opvisning i terrororganisationens evne til at planlægge angreb i al hemmelighed.

Videoen viser angiveligt, at den gruppe af personer, der gennemførte terrorangrebet i Paris 13. november 2015, tidligere har gennemført henrettelser i henholdsvis Syrien og Irak. Den viser også 'angrebsplanen', som har fået kodenavnet 'Dræb dem hvor end du finder dem'.

Og her er der helt tydeligt gjort meget for at vise, at planen er hemmeligholdt ved hjælp af datakrypteringen PGP. Det ses i rullende hvid tekst på sort baggrund.

Helt forkert
Men den fremviste kryptering er dog det rene nonsens. Det påpeger den verdensberømte whistleblower Edward Snowden på Twitter, som det ses herover.

Forstår man ikke, hvad Edward Snowden mener, så uddyber sikkerhedsekspert og selvbestaltet internetsamurai Henrik Kramshøj gerne.

- Man kan se, det er falsk, hvis man kigger ved den første pil. Der er både et 'O' og et 'H'. Men for det første skal det være tal, og for det andet bruges det hexadecimale talsystem, hvor der hverken er 'O' eller 'H' i.

- Der er også et tal for meget, siger siger Henrik Kramshøj, som selv har benyttet sig af PGP-kryptering i mange år.

- Der står også, at den er lavet 16. november, men i mailen snakker man om 13. november. Der er altså flere tegn på, at det er blevet tilpasset, siger han.

Un blessé sort du Bataclan, le t-shirt plein de sang et choqué Krig & katastrofer - 25. jan. 2016 Frankrig: Vi har afværget flere Paris-lignende angreb

Forsøger at provokere
Det vil sige, at den PGP-kryptering, som Islamisk Stat viser, at de bruger, er skrevet helt forkert. Om de ikke kan finde ud af det, eller om det er et dårligt forsøg på at vildlede, vides ikke.

Men uanset hvad, så forsøger terrororganisationen at sende et signal, mener it-ekspert og overvågningskritiker Anders Kjærulff.

- Der kører lige i øjeblikket en krypterings-krig i England, som handler om, at den britiske premierminister David Cameron har sagt, at han vil forsøge at tvinge englænderne til kun at bruge svag kryptering eller kryptering, som har en bagdør, siger Anders Kjærulff til Ekstra Bladet og understreger, at forslaget altså stadig er til diskussion og ikke er gennemført.

- Terroristerne forsøger så at lave et nummer og provokerer med at sige: 'Se! Vi bruger det'.

Anders Kjærulff er i dag radiovært hos Radio 24/7. (Foto: Radio24Syv) Anders Kjærulff er i dag radiovært hos Radio 24/7. (Foto: Radio24Syv)

Dette kan give David Cameron et argument for at forbyde høj kryptering, hvis man kan se, at terroristerne benytter sig af det, mener Anders Kjærulf.

- Men det, som man så ville få ud af det, er, at briternes data ville blive mere usikker, mens terroristerne fortsat vil benytte sig af det. Terroristerne holder jo ikke op med at bruge kryptering, bare fordi englænderne gør det ulovligt. Og i øvrigt vil det faktisk være nemmere for IS at planlægge og gennemføre angreb, hvis englændernes data bliver mere usikker, påpeger Anders Kjærulff.

I videoen, som endnu ikke er blevet bekræftet fra nogle officielle sider, truer Islamisk Stat desuden London og David Cameron på livet.

Se også: Mistanke: Terrorister støttede IS med danske chokoladepenge

Krypteringstjenesten PGP
  • Krypteringstjenesten PGP, som står for 'Pretty Good Privacy', blev skabt af Philip Zimmermann i 1991.
     
  • PGP har været meget omtalt de seneste år. Blandt andet fordi, at NSA-dokumenter, som blev lækket af Edward Snowden i 214, viser, at det har været næsten umuligt for den amerikanske efterretningstjeneste at knække PGP-koderne.
     
  • Ifølge it-sikkerhedsfirmaet Recorded Future er terrororganisationer begyndt at ændre adfærd online, efter Edward Snowdens afsløring af NSA's ulovlige overvågnings-metoder i 2014.

 

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Nyhedsmagasin udnævner Donald Trump til årets person
Mistanke om karteldannelse
D: Naalakkersuisut forholder sig ikke til selvstændighed
Ny anerkendelse til Minik Dahl Høegh
Real Madrid forsvarer Ronaldo i alvorlig skattesag
Intimbarberede har flere kønssygdomme
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen