Her endte terroristens blodbad

23-årig studerende nåede at skyde flere end 70 mennesker, inden politiet fik sat en stopper for ham få hundrede meter derfra

00:44

SOUSSE, TUNESIEN (Ekstra Bladet): 38 uskyldige mennesker nåede at miste livet, mens 36 blev såret af skud, da den tunesiske studerende Abu Yihya al-Kairouni fredag gik på stranden iført shorts og en Kalashnikov-riffel.

Ifølge flere vidner, Ekstra Bladet har talt med, gik manden - hvis riffel var gemt inde i en parasol - og hyggesludrede med flere på stranden, inden han nåede sit mål; det femstjernede hotel Riu Imperial Marhaba.

- Han gik stille og roligt hen langs stranden med sin parasol. Pludselig var der nogle turister, der råbte: 'Han har en pistol' - og få sekunder senere havde han skudt dem, fortæller Abdel Ali Ladhari, som arbejder på stranden i en butik, der blandt andet sælger paragliding-ture til turister.

Se tv-klippet og billeder fra det sted, politiet skød og dræbte den unge terrorist, herover

Det gik både ud over solbadende turister og derefter gæster på hotellet - og først, da terroristen løb tør skud, tog han flugten hen langs stranden og op mod byen. På vejen hamrende han blandt andet ind i Abdel Ali Ladhari.

- Han skubbede mig væk med kolben af sin riffel, fortæller Ladhari og hiver op i blusen for at vise den rift frem, skubbet efterlod. Havde magasinet ikke været tomt, tør han ikke tænke på, hvad der kunne være sket.

Abdel Ali Ladhari, der arbejder på stranden tæt ved fredagens terrormål, slap nådigt fra sit møde med gerningsmanden. (Foto: Jakob Jørgensen)
Abdel Ali Ladhari, der arbejder på stranden tæt ved fredagens terrormål, slap nådigt fra sit møde med gerningsmanden. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

Terror - 27. jun. 2015 - kl. 11:36 Ekstra Bladet i Tunesien: Turister tør ikke forlade hotellet

Herefter slendrede terroristen roligt op ad en gade med sin Kalashnikov i hånden, forklarer en af gadens beboere.

- Jeg så ham og kastede fliser efter ham, fortæller manden, der bor på 1. sal på en sidegade til stranden, mens han peger på stumper af mønstrede klinker, der stadig ligger på gaden.

- På det tidspunkt var politiet kommet. Terroristen faldt, men kom op igen og løb videre, fortæller den ældre mand og udpeger flere skudhuller i biler og mure, som stammer fra politiets våben. Noget, der minder om et håndaftryk i blod, der hvor terroristen faldt, tyder på, at han blev ramt allerede her.

Manden her forsøgte at stoppe terroristen, da han tog flugten efter at have skudt flere end 70 mennesker, ved at kaste klinker på ham. Kort efter kom politiet - og både hans bil og murene omkring er derfor fyldt med skudhuller. (Foto: Jakob Jørgensen)
Manden her forsøgte at stoppe terroristen, da han tog flugten efter at have skudt flere end 70 mennesker, ved at kaste klinker på ham. Kort efter kom politiet - og både hans bil og murene omkring er derfor fyldt med skudhuller. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

Se også: Tunesien vil lukke 80 moskéer efter blodigt hotelangreb

Og han kom da heller ikke meget længere. Rundt om hjørnet viser skudhullerne i muren og store blodplamager på vejen, hvor terroristens flugt sluttede. Ifølge de oplysninger, der er kommet frem på nuværende tidspunkt, faldt den 23-årige sammen med hovedet mod asfalten, hvorefter politiet slæbte ham over på den anden side af vejen, vendte ham om og visiterede ham.

Se stedet, hvor den tunesiske turist blev dræbt, i tv-klippet øverst.

00:50
Her kan du se voldsomme scener fra stranden i Sousse - optaget under terrorangrebet

1 af 3 
2 af 3 Abdel Ali Ladhari viser, hvordan han blev slået med geværkolben - her illustreret af Ekstra Bladets monopod. (Foto: Jakob Jørgensen)
3 af 3 
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen