Terror

Medier: Her er Paris-terroristen

En politimand blev dræbt og to andre såret, da en bevæbnet mand åbnede ild i det centrale Paris

  • (Foto: AP)
(Foto: AP)

Politiet i Frankrig har natten til fredag ransaget en lejlighed i en forstad øst for Paris, der sættes i forbindelse med angrebet på Champs-Elysees, hvor tre betjente blev skudt ned.

Associated Press oplyser, at adressen i byen Chelles (Seine-et-Marne) tilhører den 39-årige Karim C., der angiveligt er en gammel kending af politiet.

Avisen Le Parisien har også identificeret gerningsmanden som Karim C. Ifølge avisen skal han have afsonet en længere fængselsstraf for et voldsomt overfald på en politimand i 2001.

De franske myndigheder ønsker endnu ikke at bekræfte gerningsmandens identitet af hensyn til efterforskningen.

- Identiteten på angriberen, der dræbte en politimand og sårede to andre, er kendt og er blevet bekræftet, oplyser anklager i Paris, François Molins, på et pressemøde.

 

61779393.jpg 112 - 20. apr. 2017 Dansker i Paris: - Jeg lå på jorden og ventede

Ved episoden blev en betjent dræbt af skud, mens to andre betjente er alvorligt såret. En kvindelige turist blev også såret ved episoden, oplyser de franske myndigheder.

Gerningsmanden blev hurtigt dræbt af skud fra politifolk. Fransk politi betegner skyderiet som en 'terrorhandling'.

Den dræbte betjent blev skudt, da han holdt for rødt lys i en politibil. Ifølge et øjenvidne steg en mand ud af en bil og begyndte at skyde med en AK47-riffel.

Gerningsmandens bil bliver transporteret væk fra Champs Elysees i Paris. (Foto: AP) Gerningsmandens bil bliver transporteret væk fra Champs Elysees i Paris. (Foto: AP)

france-paris-police-shot 112 - 20. apr. 2017 Skyderi på åben gade i Paris: En politibetjent dræbt

Angrebet fandt sted, netop som den sidste tv-debat mellem kandidaterne til præsidentvalget blev afviklet.

Præsident Hollande oplyser på et pressemøde, at sikkerhedsstyrker vil være i allerhøjeste beredskab ved afviklingen af første runde af det franske præsidentvalg på søndag.

Frankrig har været hårdt ramt af terroranslag. Islamiske ekstremister har på to år stået bag angreb, der har kostet mindst 230 mennesker livet.

Udenrigsministeriets Borgerservice råder på Twitter danskere i Paris til forsigtighed og til at følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hør hvordan øjenvidnet her oplevede angrebet (Video: Ritzau / AP)

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Naalakkersuisut fyrer Henrik Leth i utide
51 - 6 til koalitionen i udvalgsposter
Har hjulpet børnene i 40 år
GE: Ansatte ofre for symbolpolitik
Politiet: ”Børnelokker-sagen er helt ud over normalen”
Stjernespillere klar til spændende slutspil
sermitsiaq.ag