Terror

Politi og bombehunde bevogter omstridt tegner

Dagen før årsdagen for terrorangrebet er den svenske Muhammed-tegner, Lars Vilks på Christiansborg for at tale om ytringsfrihed, og politiet er massivt tilstede. Se med live klokken 15.00

  • (Foto: Jakob Jørgensen)
(Foto: Jakob Jørgensen)

Politiet har omringet Christiansborg her til eftermiddag, fordi den svenske Muhammed-tegner, Lars Vilks, er på besøg i København.

For et år siden sad Lars Vilks til et debatarrangement i kulturhuset, Krudttønden, da den 22-årige Omar el-Hussein gik amok og skød omkring sig.

Sikkerheden er derfor massiv, når den omstridte tegner i dag debatterer ytringsfrihed i forbindelse med terrorangrebet, der kostede to uskyldige mennesker livet.

Og politiet er massivt til stede både med betjente og bombehunde, fortæller Ekstra Bladets reporter på stedet.

Alle gæster har skulle tilmelde sig, og alle bliver tjekket grundigt af bombehunde, inden de får lov til at komme ind til debatmødet.

Derudover er der også flere PET-vagter og civile betjente på Christiansborg for at beskytte den svenske tegner.

Suzanne Bjerrehuus og Asger Aamodt ankommer til Christiansborg. (Foto: Jakob Jørgensen) Suzanne Bjerrehuus og Asger Aamodt ankommer til Christiansborg. (Foto: Jakob Jørgensen)  

Mere politibeskyttelse
Lars Vilks er overbevist om, at han var målet, da Omar el-Hussein skød løs mod Krudttønden sidste år.

- Hvilket andet motiv skulle der ellers være, sagde han sidste år til AP.

I 2007 tegnede Lars Vilks profeten Muhammed som en hund, hvilket medførte at han fik dødstrusler og flere gange er blevet overfaldet. Han har derfor levet under politibeskyttelse siden.

Alligevel gjorde angrebet på København sidste år, at den svenske tegner har fået endnu mere beskyttelse.

- For mit vedkommende har konsekvensen jo været, at sikkerheden er blevet forhøjet, og det betyder, at jeg skal indordne mit liv efter det. Alt skal planlægges, det er strenge sikkerhedskrav at leve under, og det er svært at bevæge sig rundt. Og der er intet, der tyder på, at det ændrer sig, siger Lars Vilks til DR.

Lars Vilks var sidste år tilbage efter angrebet. Hør hvad han sagde der. (Foto: EB TV)

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen