Stor operation ved Barcelona: Politi skyder person med 'bombebælte'

Spansk politi meddeler mandag eftermiddag, at man har dræbt en person i en operation vest for Barcelona

Opdatering klokken 18.26:

Politiet bekræfter, at den dræbte mand i aktionen er den hovedmistænkte fra Barcelona-angrebet Younes Abouyaaqoub. Læs hele den historie her.

---------------

Spansk politi fortæller kort efter klokken 17.00 mandag, at man har dræbt en person i Subirats vest for Barcelona. Manden bar under skudepisoden noget, som kunne ligne et bombebælte.

Kort før klokken 17.30 meddeler politiet, at man med en robot udfører en kontrol af eventuelle sprængstoffer ved den skudte person.

Politiet bekræftede tidligere mandag, at de jagter den hovedmistænkte fra angrebet i Barcelona. Han er ifølge spanske medier blevet anholdt. Anholdelsen er dog ikke bekræftet af politiet.

Er den hovedmistænkte dræbt?
Og samtidig skriver nyhedsbureauet Reuters, at en offentligt støttet tv-station har meddelt, at kilder fra politiefterforskningen fortæller, at den dræbte person er den 22-årige marokkaner Younes Abouyaaqoub, som er mistænkt for at køre varevognen under torsdagens angreb i Barcelona. Det er ikke officielt bekræftet.

Foruden angrebet på La Rambla gennemførte flere terrorsiter også et bilangreb natten til fredag i kystbyen Cambrils.

Myndighederne i Spanien har mandag oplyst, at de har identificeret i alt 15 dødsofre for de to angreb i Barcelona og Cambrils.

Otte mænd - deriblandt to mindreårige drenge - og syv kvinder blev dræbt. 

Over hundrede personer blev sårede. Mere end 50 er stadig indlagt på hospitalet, flere i kritisk tilstand. 

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen