Terror

Vi er oppe mod en dødekult

’Je suis sick of this shit’, hed et nyt skilt på Facebook tirsdag formiddag.

Et udsagn med mange lag i. Men mest væsentlig er det et udsagn, der fortæller, hvor vi står. Det fastslår, hvad vi er nået til.

Terror er ikke længere en undtagelse. Det er en gentagelse.

I skrivende stund er der 34 dræbte og 230 sårede efter bomberne i Bruxelles lufthavn og metro, og den almindelige antagelse er, at angrebet er en hævnaktion for fredagens anholdelse af marokko-belgieren Salah Abdeslam, der menes at være en af hovedmændene bag terrorangrebet i Paris den 13. november.

Man bør erindre, at avisen Le Parisien tilbage i november, dagen efter, den 14., skrev på sin forside: ' Denne gang er det krig.' Underforstået, at angrebet på Charlie Hebdo – også i Paris - tidligere i 2015 naturligvis var terror, ja. Det var imidlertid et målrettet attentat på tegnere og på ytringsfriheden udført af krænkelsesfundamentalister.

Angrebet på det frie sociale liv i byernes by, aftenlivet, som det utvungent og ubundet af begrænsende religiøse forskrifter udfolder sig, var ikke 'bare' et angreb på spillestedet Bataclan eller byen Paris, men på hele Frankrig.

I Bruxelles er vi nået skidtet længere. Vi er nået til, at det ikke ’bare’ er landet Belgien, der terrorangribes. Det er Europa. Det er Europas politiske hjerte, hvis pulsåre på 23,5 millioner rejsende gennem Bruxelles’ lufthavn er forsøgt skåret over.

Det er et slag i krigen mod Kalifatet. Det er islamismen, vi er i krig mod. Det var det i Paris. Det var det for godt et år siden i København. Omar El-Hussein tog med sit angreb på ytringsfriheds-konferencen på Krudttønden og på en fest i den jødiske synagoge Kalifatets lov og pligt på sig og dermed dets regelsæt, endemål og uniform.

Reelt har vi i Vesten bag egne linjer været i krig mod Kalifatet siden 11. september 2001. Og vi var i krig mod det ude på fremmede slagmarker længe før. Hvad enten det var Al Qaeda og kompagni eller Islamisk Stat. Siden har de angrebet Europa gentagne gange. Som i London. Som i Madrid.

De vælger morgentrafik. Ikke bare for at ramme mange uskyldige ofre, men for at ramme et symbol på hverdagens rutiner i en vestlig storby. Langt flere blev således ramt tirsdag end de dræbte og sårede i Bruxelles. Eksempelvis alle andre, der hver morgen sidder i deres tog på vej på arbejde eller står i lufthavne og venter på at tjekke ind. De blev også ramt.

Terrorisme næres af den angst, den kan sprede, ikke af den tilslutning, den kan opnå. Bekæmpelsen af den består derfor i ikke at give efter for frygten. Den består i ikke at annamme rædselsscenariet og i dansk tænkning transformere forestillingen til Terminal 3 i Kastrup, Nørreport Station eller Parken på Østerbro. Man besejrer terrorister ved ikke at lade sig terrorisere af dem.

Det kræver mod. Vi er oppe mod en dødekult, der med Koranen som angivelig manual har ophobet et sammenrend af psykopater, som tilsyneladende har apokalypsen som ønskemål. Det kan ikke relativeres. Det kan heller ikke nytte at forholde islamister en eventuel fejllæsning af skrifterne, da det er at anerkende dem som seriøse tænkere. Det er en katastrofe, hvis vi begynder at tale om vores egen ’racialisering’ og angivelige diskrimination og dermed medskyld.

Der skal være lov og orden efter dansk, europæisk og vestlig standard. Hvad vi siger, tegner, danser, spiller eller ræber, står altid til diskussion, men aldrig til indskrænkning. Hvad vi spiser, læser, lytter til eller på anden måde indtager, er hver enkelt individs anliggende inden for straffeloven, men aldrig inden for Guds angivelige påbud. 

Vores frihedsrettigheder må ikke forvitre. Og det gør de heller ikke, med mindre vi selv slider dem ned til soklerne ved at indføre det totale kontrol- og overvågningssamfund i krigen mod Kalifatet. Sker det, vil vi sande, at vi har fået et samfund, som ligner det, vores forfædre kæmpede mod og gjorde ofre for at aflevere på historiens mødding. Sker det, har vi måske vundet krigen, men tabt meningen med os selv og hinanden.

Mens jagten er sat ind på de af Kalifatets soldater, der står bag angrebene i Bruxelles, bør vi besinde os.

Egentlig har den ikke været særligt succesfuld, fjenden. I betragtning af, hvor store ødelæggelser Kalifatet gennem de seneste årtier egentlig har kunnet sprede i åbne demokratiske samfund som vore, må de anses at have fejlet. I betragtning af hvor hemmeligt og mørkelagt, den opererer, og hvor forsvarsløse ofre, der udvælges, synes vi at være kommet fjenden i forkøbet flere gange end han os.

’Je suis sick of this shit’ – træt af det her lort. Det er ikke en undtagelse, men en gentagelse.

Ja, terror er så udbredt, at vi med dagligdags vendinger kan opsummere vores iboende vrede over galemændenes udvælgelse af uskyldige som ofre samt det forudsigelige i disse kujoners handlemåde og virke.

Vi glemmer bare, at vi gør det godt. 'Kys det nu, det satans liv,' som poeten sang. Vi glemmer, at vi forsvarer os bedst ved at insistere på, at ingen – heller ikke med de mest modbydelige metoder – skal fratage os friheden, lykken og latteren.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:DavidAttardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen