Terror

Vivi og Tina tilbage ved tilflugtssted: Her undgik vi døden

De to kvinder tog søndag tilbage til den butik, som de flygtede ind i, da en lastbil bragede gennem Drottningggatan i Stockholm og dræbte fire mennesker

Her flygter Vivi ind som den første. Tina er den sidste, der kommer ind i butikken, inden lastbilen brager forbi. Foto: AP
1/2
Næste »

STOCKHOLM, SVERIGE (Ekstra Bladet): Vivi løber først ind i butikken efterfulgt af tre andre. Hun spejder efter sin veninde, som hun lige har råbt til. Så kommer Tina løbende ind, og et sekund senere brager lastbilen forbi.

Fire personer omkom og 15 er blevet såret i forbindelse med angrebet på Drottninggatan i Stockholm fredag eftermiddag. Tina var ganske få sekunder fra at blive ramt.

De to danske kvinders flugt er siden blevet kendt norden over. Overvågningskameraer filmede episoden, som kort tid efter blev bragt de fleste nordiske medier.

Ekstra Bladet fandt de to danske kvinder i Stockholm lørdag, og søndag mødte vi dem igen ude foran tøjbutikken 'Salt', som blev deres tilflugtssted.

'Godt, jeg valgte det sidste'
Drottninggatan blev åbnet i nat, efter at den har været afspærret af politiet, og det var derfor første gang, at de var tilbage.

- Det er helt underligt at være tilbage. Jeg stod her ved muren og overvejede, om jeg skulle presse mig ind til den for at undgå at blive ramt, eller om jeg skulle løbe ind i butikken. Det var godt, jeg valgte det sidste, siger Tina Kirsten Zarendorf til Ekstra Bladet.

- Det var vigtigt for mig at se stedet, så jeg kunne få billederne til at falde på plads i mit hoved. Jeg ser den jo komme imod os, da jeg råber til Tina, at vi skal løbe, siger Vivi Karla Mortensen, der her søndag er meget berørt.

Vivi kigger ind i den butik, som blev hendes redning. Foto: Per Rasmussen Vivi kigger ind i den butik, som blev hendes redning. Foto: Per Rasmussen

danskdansk.jpg Terror - 8. apr. 2017 Ekstra Bladet mødte dem: Her flygter danske Vivi og Tina fra dræber-bilen

Lastbilen kom tæt på
Udhængsskiltene langs butikken blev smadret og revet ned, da lastbilen kørte forbi.

- Det var godt, jeg valgte at løbe uden om tøjstativet og ind. Se hvor tæt på den har været, siger Tina til sin veninde og peger op.

De to kvinder var på venindetur, og de havde kun været i Stockholm i cirka en time, da står midt i angrebet. Da de er løbet ind butikken, bliver de gennet ned i en kælder, som fører ud til et underjordisk parkeringsanlæg, som de flygter gennem.

Veninderne er meget påvirkede af oplevelsen på hver sin måde.

- Biler skal ikke komme for tæt på mig. Jeg har lige nu noget med lyde, men ellers er jeg ikke bange for at gå i Stockholms gader. Men jeg venter da på, at det sker igen, og jeg har sagt til min familie, at de skal holde sig langt væk fra Strøget, siger Tina, der endnu ikke har grædt over oplevelsen.

Vivi Karla Mortensen er ikke bange efter oplevelsen, men hun glæder sig til, at hun skal hjem senere i dag.

- Det har ikke været rart for vores familier, så det bliver rart at komme hjem. Vi har heller ikke rigtig kunne nyde den her tur, siger hun.

Genkendt efter video
Vivi Karla Mortensens turkise jakke ses tydeligt på overvågningsvideoen. Derfor er de to kvinder blevet stoppet flere gange og genkendt.

- Jeg bliver meget rørt over, at folk kommer hen og giver mig et kram. Der skete jo ikke noget med mig, men alle har været så søde, fordi de jo har set videoen, siger Vivi Karla Mortensen.

Den svenske Betty genkendte de to kvinder fra videoen. Foto: Per Rasmussen Den svenske Betty genkendte de to kvinder fra videoen. Foto: Per Rasmussen

Begge kvinder er i dag dybt taknemmelige for at være i live. Men de tænker alligevel over, hvor grusomt galt det kunne være gået.

- Jeg er så glad for, at den ene af os ikke blev ramt. Det havde simpelthen været ubærligt, hvis kun en af os kom hjem. Men jeg er meget glad for, at Vivi reagerede så hurtigt, som hun gjorde, for det var virkeligt tæt på, siger Tina Kirsten Zarendorf.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Redningsøvelse for fuld udblæsning
Olieeventyr sættes for alvor på vågeblus
Derfor blev Henrik Leth fyret
Filmen 'Inuk' vises i Italien
D vil fortsat ikke udpege medlem til forfatningskommission
Kræver handling for oprindelige folks rettigheder
sermitsiaq.ag