Arkæologisk fund i Ribe er aldrig før set i Danmark

For første gang nogensinde har danske arkæologer fundet keramik fra Frankerriget, som er blevet bragt hertil på tærsklen til vikingetiden. Det vidner om forbindelse meget længere væk, end vi hidtil har kunnet forestille os.

(Foto: Andreas Szlavik)
(Foto: Andreas Szlavik)

- Er det en joke?

Sådan lød de første kommentarer på billedet af en lille keramikkande, som en arkæolog lagde op på sin Facebook-profil. Og på gravpladsen i Ribe, hvor kanden blev fundet, var skepsissen lige så udtalt.
- Vi blev helt paf, da vi så den. Det kan da ikke passe, tænkte vi. Vi rodede rundt i vores hoveder efter forklaringsmuligheder, fortæller arkæolog og udgravningsleder, Søren Sindbæk.
Svaret var ligetil, omend utroligt: Den lille kande er importeret fra Frankrig eller Belgien i Ribes opstart som by, og den har været brugt som urne for en handelsmand fra Frankerriget.

Se flere billeder fra udgravningen og af den utroligt velbevarede kande hos Videnskab.dk:
- Vi har gravet i Ribe i så mange år, så det er vitterligt en stor sjældenhed, at man møder noget, der slet ikke passer med det, vi tidligere har fundet. Havde vi i forvejen en masse skår fra den slags kander, kunne vi sige 'hurra, nu har vi fundet et flot eksemplar' – det fantastiske er, at den dukker op helt uden fortilfælde, lyder det fra Søren Sindbæk, Aarhus Universitet.
Det kan måske være svært at forstå, hvorfor en lille vinkande kan vække så meget vantro.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Fingre afslører længden på penis
Forklaringen er den, at arkæologer aldrig tidligere har fundet importkeramik fra Frankrig eller Belgien på det tidspunkt i historien, hvor den optræder. Vi taler starten af 700-tallet, hvor Ribes handelsplads efter alt at dømme kun lige var i sin opstart.
Ifølge Søren Sindbæk har mange haft svært ved at forestille sig, at markedspladsen i Ribe, Skandinaviens første by, fra start har været meget andet end et lokalt foretagende, som så med tiden er vokset sig større og større og længere og længere ud i verden. Den lille kande slår alvorlige skår i den forestilling.

Læs også hos Videnskab.dk: Tag testen: Er du klog nok til universitetet?
- I mange år har den langsomme og gradvise start været arkæologiens yndlingsfortolkningsmodel. Dette fund hører til i en meget tidlig fase af byens historie, og der har åbenbart været forbindelser helt ned i de centrale dele af Frankerriget. Det peger på, at Ribe som by er startet med et brag – ikke med en hvisken, siger Søren Sindbæk.

Kanden blev fundet, da arkæologistuderende Victor Palsted Bizoev blev sat til at undersøge nogle skår i jordoverfladen. Skårene viste sig at stamme fra et kar, der lå på hovedet. Muligvis har karret ligget sådan for at yde den lille kande neden under beskyttelse.

Læs også hos Videnskab.dk: Rygter: Knogle fra alien fundet på Mars
Mod alle odds stod den lille vinkande af lyst lertøj fuldstændig intakt, nøjagtig som den blev sat ned i jorden for langt over 1.000 år siden.

- Med det samme kunne vi se, at det, der dukkede op, ikke lignede det, vi plejer at finde. Dansk keramik er altid sortbrun eller rød, så den lyse keramik fortalte os straks, at den ikke var lokal. Da den var gravet helt ud, var vi klar over, at det måtte være et gammelt fund, men ingen af os kunne rigtig tro vores egne øjne, siger Søren Sindbæk.
Arkæologerne har nu kunnet konstatere, at kanden er lavet under det merovingiske dynasti (ca. år 450 til 750 e.Kr.) i enten Frankrig eller Belgien.

Læs også hos Videnskab.dk: Fascinerende billeder: Jorden set fra rummet

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen