Indlæser...

Hvalerne vender tilbage til Grønland

Bestandene af narhvaler og hvidhvaler vokser nu igen i Grønland efter flere års indsats for at bevare de store havdyr

22:49, 10. jun 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

For første gang i 20 år er der gode nyheder om narhvalerne og hvidhvalerne i Grønland. Tilbagegangen af bestandene for de to hvaler er nemlig stoppet, kan Grønlands Naturinstitut dokumentere.

Det kom frem under det 11. møde i den fælles grønlandsk-canadiske kommission for bevarelse og forvaltning af narhval og hvidhval (JCNB). Mødet blev afholdt for nylig i Nuuk.

- Konklusionen fra mødet viser, at tilbagegangen af bestandene er stoppet, og at forvaltningen går den rigtige vej, skriver Grønlands Naturinstitut i en pressemeddelelse.

JCNB blev oprettet i 1989 for at rådgive regeringerne om de fælles bestande af narhvaler og hvidhvaler i Grønland og Canada. Fra starten er Grønland blevet advaret om, at man fangede for mange af disse hvaler.

Selvom bestandene af hvidhval og narhval nu antages at være større, end de var inden indførelsen af kvoter i 2004, er de dog stadigvæk mindre end for 20 år siden.

Annonce