Indlæser...

Hils på Inuk - en 4000-årig grønlænder

Grønlands første indbyggere uddøde for 4000 år siden - nu har forskere ved Københavns Universitet rekonstrueret arvemasse og udseende ud fra en nedfrossen hårlok

18:57, 10. feb 2010 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Ud fra dna fra en enkelt nedfrossen hårlok har forskere kunne fortælle en kunstner så meget om de gamle grønlænderes udseende, at dette protræt af Inuk har kunnet fremstilles. (Foto: Nuka Godtfredsen/Polfoto)
Ud fra dna fra en enkelt nedfrossen hårlok har forskere kunne fortælle en kunstner så meget om de gamle grønlænderes udseende, at dette protræt af Inuk har kunnet fremstilles. (Foto: Nuka Godtfredsen/Polfoto)

Annonce

Annonce

Ud fra en enkelt hårlok har danske og udenlandske forskere i et epokegørende arbejde rekonstrueret udseendet hos de første indbyggere i Grønland.

Det er dna-forsker, professor Eske Willerslev og ph.d.-studerende Morten Rasmussen, som sammen med en lang række kolleger har genskabt arvemassen i Saqqaq-mennesket.

Grønlands første mennesker indvandrede fra Sibirien, men gik til grunde for 4000 år siden.

Hårlokken fundet i 1980'erne
Den hårlok, der er analyseret, blev fundet i permafrosten ved en boplads nær Ilulissat (Jakobshavn) i 1980'erne. Den har siden været opbevaret på Nationalmuseet i København.

Opdagelsen gør det muligt i store træk at fastslå ophavsmandens udseende og en del af hans fysiske egenskaber - blandt andet blodtype og formen på hans fortænder.

Inuk ('menneske'), som manden er døbt, havde tendens til skaldethed og tør ørevoks. Han var genetisk tilpasset lave temperaturer, så han kunne producere tilstrækkelig kropsvarme til at klare kulden i det højarktiske område, oplyser Eske Willerslev.

Kan kortlægge folkevandringer
De opsigtvækkende resultater præsenteres på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature.

Gamle dna-prøver er ofte fulde af skader, men forskerne har som noget nyt brugt et enzym, der begrænser skaderne til næsten ingenting.

Foruden at røbe meget om Inuks livsbetingelser kan den forbedrede dna-teknik også bruges til at kortlægge fortidens folkevandringer hen over kloden. Ved at sammenligne forskellige befolkningsgruppers genetiske sammensætning kan man se, hvornår de bliver blandet op med fremmed blod.

Teknikken øger desuden forståelsen af arveanlæg og de sygdomme, nutidsmennesker har arvet fra deres forfædre.

Annonce