Persondata politik

Sådan finder man den bedste sæd

Danske forskere har udviklet en ny metode til at undersøge sædkvaliteten i orner. Metoden kan muligvis overføres til mænd.

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Produktion og salg af ornesæd er en storindustri. I Danmark alene bliver årligt solgt omkring 5,5 millioner sæddoser til landbrugt.

Sædkvaliteten skal være i top for at sikre, at landmændene får flest mulige nyfødte slagtesvin ud af deres søer. Derfor undersøges kvaliteten af sæden rutinemæssigt. Når kvaliteten af orne-sæd bliver undersøgt, foregår det i dag manuelt ved at kigge på sæden i et mikroskop.

Nu har en dansk ph.d.-studerende i samarbejde med kolleger udviklet et instrument, der via mikroskop, kamera og computerprogram automatiserer processen, ifølge Videnskab.dk.

Metoden skal gøre det muligt at udvælge orner, der producerer den bedste sæd.

- Kvalitetstjek af sæd fra orner er i dag underlagt en hvis form for subjektivitet. Undersøgelserne foregår ofte manuelt ved, at en laborant kigger på sæden i et mikroskop og efterfølgende laver en skønsmæssig vurdering. Med vores nye metode laver vi sædkvalitet om til tal, som kan analyseres af et computerprogram og dermed give en helt objektiv vurdering, fortæller ph.d.-studerende fra Videncenter for Svineproduktion ved Landbrud og Fødevarer Claus Hansen, der står bag udviklingen af den nye metode.

Læs også på Videnskab.dk: Solens stråler giver power-sæd

Programmet er allerede testet mod de manuelle undersøgelser, og Claus Hansen fortæller, at der er en klar sammenhæng mellem de to undersøgelsesmetoder, hvilket betyder, at metoden virker.

Når testmetoden er helt færdigudviklet, forudsiger Claus Hansen, at det vil være nemt og hurtigt at undersøge sædkvalitet af flere hundrede prøver automatisk, uden at en laborant skal sidde foran et mikroskop en hel arbejdsdag.

Det er et håb, at metoden også kan anvendes på menneskelig sæd.

- Der findes maskiner, der kan måle kvaliteten af sæd fra mennesker, men de måler ikke sædkvaliteten på samme måde som vores metode. Desuden bliver de kun sjældent brugt, og undersøgelser af sæd fra mennesker foregår stadig oftest manuelt, siger Claus Hansen.

Læs også på Videnskab.dk: Lev længere med god sæd

I Danmark har vi godt 3.000 orner fordelt på 12 ornestationer rundt om i landet. Her får ornerne et par gange om ugen tappet sæden, som efterfølgende bliver solgt videre til landmændene.

En ornestation har typisk 300 orner, der er godkendt til at få tappet deres sæd med salg for øje. Betydningen af ornestationerne er tydelig, idet 80 til 90 procent af alle søer bliver insemineret med sæd fra ornestationerne. Produktet af den efterfølgende inseminering af søerne er i sidste ende til de godt 25 millioner grise, der ender som bacon og skinke på vores frokostborde.

Svineproducenterne er naturligvis interesseret i at få høj kvalitet i den købte sæd, da det har afgørende betydning for antallet af pattegrise, de får ud af hver so. Et kuld grise fra hver so ligger normalt på 14-15 grise, og en dårlig sæd kan betyde, at der kommer 2-3 færre nye grise ud af hvert kuld.

- Der kan være mange grunde til, at en orne har dårlig sædkvalitet. Orner bliver udvalgt på baggrund af deres fysiske egenskaber, og først når der er mange kuld grise fra en orne, finder man ud af, om sædkvaliteten er god eller dårlig, siger Claus Hansen.

Læs også på Videnskab.dk: Forurenet vand gør sæden slap

Claus Hansens nye opfindelse er i sin enkelthed:

• et mikroskop, der forstørrer sædcellerne

• et kamera, der tager billeder af de forstørrede sædceller, og

• et computerprogram, der analyserer billederne af sæden

Computerprogrammet er lavet, så det måler på et hav af fysiske parametre ved sæden så som størrelse, længde, bredde og omkreds. Efterfølgende sammenligner programmet parametrene for flere hundrede sædceller fra samme prøve.

Kvaliteten af sædcellerne bliver bestemt ud fra, hvor fysisk ensartede de er.

- Vores tal tyder på, at jo mere ensartet sæden er, des bedre er kvaliteten, og jo mere uens sædcellerne er, des ringere er kvaliteten. Det kan være svært at vurdere objektivt ved at kigge manuelt i et mikroskop, men med hjælp fra vores metode, så får vi et præcist tal for, hvor ensartet sæden er og dermed et tal for sædkvaliteten, fortæller Claus Hansen.

Computerprogrammet, der analyserer billedmaterialet af sæden, er programmeret af to studerende fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Forskere: Fingre afslører længden på penis

Strækker penis lidt længere

Højde, skostørrelse og længden af penis

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik