Inden så længe får stationære computere og tablets baghjul. For nu kan du
snart få computere som briller.
Søgegiganten Google lancerede onsdag et par elektroniske briller - 'Project Glass'- til en konference i San Francisco. Brillerne forventes at være på markedet i 2014, efter nogle test af prototyperne i løbet af næste år.
Brillerne er produceret af 'Google X Lab,' som blandt andet også arbejder på at skabe benzinfrie biler.
- Google X handler om at afprøve helt nye risikable teknologiske ting, som forvandler science fiction til virkelighed, fortalte Google-medstifteren Sergey Brin til konferencen.
Falskærmsudspring med briller
Under fremvisningen til konferencen, som Sergey Brin stod i spidsen for,
skulle Google lige blære sig med det nye produkt ved at lade to
faldskærmsudspringere afprøve brillerne. Fra konferencecentret Moscone
Center i San Francisco hoppede de ud, mens brillerne, som blandt andet er
udstyret med en processor, hukommelse, kameraer, mikrofoner og højttalere,
optog udspringet.
