Persondata politik

Lækket video afslører nyt om Gud-partikel

En video fra det internationale atom-forskningscenter Cern afslører, at Higgs-partiklen kan eksistere

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Ved en fejl er en video fra det internationale atom-forskningscenter Cern blevet lækket forud for onsdagens afsløring om nyt i sagen om den sagnomspundne Higgs-partikel - også kaldet Guds partikel.

Videoen afslører angiveligt, at en ny subatomar partikel er blevet fundet i det relevante spektrum.

- Vi har observeret en ny partikel, siger Joe Incandela, en talsperson for Cern i videoen, som var lagt ud på Science News hjemmeside.

- Vi har ret stærke beviser på, at der er noget. Det vil stadig tage os noget tid at bestemme partiklens egenskaber, siger han.

Cern påstår, at videoen kun er en af mange, som er filmet forud for onsdagens præsentation. Men mange spekulerer på, at det er netop den video, som vil blive vist ved præsentationen.

Den såkaldte Guds partikel er den sidste brik, som mangler i standardmodellen for partikelfysik, der kan forklare de grundlæggende kræfter i universet. Partiklen siger noget om, hvordan universet blev dannet, og den forklarer, hvorfor de partikler, som atomet består af, har masse - og dermed tyngde.

En opdagelse af Guds partikel vil være på højde med Einsteins relativitetsteori, og derfor er der stor spænding omkring dagens offentliggørelse.

Den officielle præsentation er i gang i CERN's hovedkvarter netop nu, og senere i dag vil det blive fortalt, præcis hvad det er, som de har opdaget.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik