Persondata politik

Nye læsere kan begynde her: Bliv klog på Mars-robotten

Curiosity er det største inden for Mars-rumforskningen nogensinde. Læs her, hvad den kan og skal på den røde planet

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Se billeder fra Mars-landingen i tv-klippet herover
-----------------------------------------

- Det er ret stort. Det er kæmpestort. Det er den hidtil største og mest potente og ydedygtige robot, vi nogensinde har sendt til Mars. Det er en helt ny verden, der åbner sig, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetariet til ekstrabladet.dk om Nasas nye robot Curiositys succesfulde landing på jordens naboplanet mandag morgen.

Han forklarer her almindelige ikke-astrofysikere om Mars-robottens betydning for rumfarten.

- Hvad kan den, som de andre ikke har kunnet?

- Blandt andet har den en lang række instrumenter. Udover kameraet til at tage billeder fra Mars, har den en laser, som på syv meters afstand kan skyde ind i en klippe, hvor overfladen fordamper, og man kan vurdere, om den indeholder nogle mineraler, der er værd at undersøge nærmere.

Leder efter liv
- Hvad er det for mineraler?

- Helt specifikt leder man efter organisk materiale, som er byggesten til liv, for at finde ud af, om Mars på et tidspunkt har været egnet til liv og måske stadig er det. Formålet er at samle ny viden om planetens udvikling.

Curiosity - også kaldet Mars Science Laboratory - landede i morges i den røde planets store Gale-krater. Krateret er blant andet blevet udvalgt som landingssted, fordi 'lagdelte klipper i krateret ser ud til at indeholde ler og sulfater, der typisk dannes i forbindelse med flydende vand', lyder det fra Tycho Brahe Planetariet.

Vand er et af de spor, som kan lede Nasa tættere på svaret på spørgsmålet om, hvorvidt der har været liv på Mars. Heraf kommer Nasas devise 'Follow the water' (følg vandet, red.).

- Men vi er også begyndt at sige 'Follow the carbon' - altså følg kulstoffet, som er en del af du og jeg. Altså spor efter organisk materiale, som kan afsløre forhold, der har gjort Mars egnet til liv.

- Hvad kan Curiosity ellers?

- Den har et laboratorium ombord. Så hvis den tager nogle prøver af en sten, kan den analysere, hvilke stoffer, den indeholder. Derefter bliver målingerne sendt hjem til forskerne. Det er lidt ligesom i CSI.

Læs også: Se også: Curiosity er landet sikkert på Mars

Mennesker til Mars inden for 50 år
- Det lyder som om, robotten mest skal gøre jer klogere på Mars' fortid - og ikke nutid og fremtid?

- Vi kigger tilbage i tiden på, hvordan forholdene har været. Hvis Mars har været egnet til liv, hvor lang tid har det så stået på. Så der er selvfølgelig også noget historieskrivning i det. Men Curiosity har også en vejrstation ombord, der giver meget nøjagtige målinger af den farlige stråling, der er på Mars. Det er spændende i forhold til at vurdere, hvornår der kan sendes mennesker derop.

- Hvornår gør I det?

- Det eneste, man sikkert kan spå om fremtiden er, at man sikkert skyder ved siden af. Men i 2007 kunne vi fejre 50-året for rumfartens begyndelse. Når vi i 2057 kan fejre 100-året, ser vi forhåbentlig tilbage på den første eller de første bemandede missioner til Mars. Så inden for 20-30 år. Men det er jo en politisk beslutning.

- Teknologien arbejder for os, og det gør det nemmere og billigere.

- Hvad er det, der gør Mars så fascinerende for jer rumfolk?

- Mars ligner tilsyneladende jorden mest - eller har gjort det. I dag er den en kold, tør planet, mens jorden er dejlig og frodig. Mars er efter månen næste naturlige destination for mennesket.

- Er det, fordi I tror, at jorden ender ligesom Mars?

- Vi sammenligner altid Venus, Jorden og Mars. Venus har en meget tæt atmosfære, Mars har en tynd, og jorden står midt imellem. Vi lærer at at sammenligne planeters forskelle og ligheder.

Holder længere end tidligere robotter
Super-robotten Curiosity spås en levetid på minimum et Mars-år, som svarer til 98 uger - altså knap to menneskeår. Men ifølge astrofysikeren har den gode forudsætninger for at overleve endnu længere end sine forgængere:

- Det tekniske niveau i Curiosity gør, at robotten i sig selv kan holde længere end dem, vi har sendt op tidligere. Sidste gang var Spirit og Opportunity i 2004, hvor Opportunity stadig virker - næsten otte et halvt år efter.

Hvis der ikke sker nogen uheld som for eksempel at køre fast. Det er ikke så godt, for man kan jo ikke bare ringe efter Falck. Det var det, der slog Spirit ihjel. Den kørte fast og stod henover en vinter, hvor solpanelerne ikke fik lys nok, og løb tør for strøm.

Har eget kraftværk
Det kommer ikke til at ske for Curiosity, som er udstyret med sit eget kraftværk.

- Det kører på radioaktivt materiale, der laver elektricitet og varme. Så den kan køre, uanset om det er godt eller dårligt vejr, siger Michael Linden-Vørnle, der forklarer, at vejrforholdene på Mars tidligere har været afgørende for rumforskningen.

- Om natten er det rimelig koldt på Mars - ned til minus 130 grader. I gennemsnit er det minus 53 grader, men på en varm sommerdag ved Ækvator kan det godt være 27 grader varmt. Men på grund af den tynde atomosfære, vil det ikke føles som 'ah, hvor er her dejligt varmt'. På jorden er atomosfæren 100 gange tættere end på Mars. Det giver os en stor dyne, der holder på varmen, så temperaturerne ikke styrtdykker.

Superrobot kommer ikke hjem igen
Det er ikke planen, at Curiosity kommer hjem til jorden igen.

- Det sker først, når mennesket begynder at flytte til Mars, og Curiosity kan blive flyttet hjem til et museum. Men efter Curiosity vil man prøve en indhentningsmission, hvor man kan hente prøver tilbage til jorden.

Man har stumper af Mars på vores egen plant. De er kommet i form af meteoritter, men:

- Vi ved, de kommer fra Mars, men ikke hvor. Og derfor er de ikke nær så værdifulde som nogen, som vi ved, hvor kommer fra, som vi kan sætte i rette sammenhæng.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik