Se Sue Austin dykke på sin kørestol i tv-indslaget over artiklen
Sue Austin, der har siddet i kørestol siden 1996, har opfundet et spektakulært køretøj, der gør det muligt for kørestolsbrugere (og andre for den sags skyld) at dykke i en kørestol.
SE OGSÅ: Se også: TV: Dumt - Vælter ned ad rulletrappe i kørestol
I samarbejde med dykkereksperter og ingienører har mulitkunstneren udviklede den særprægede kørestol, der er drevet af to motorer, der sikrer fremdrift, og styret af en skræddersyet vingeagtig finne, der betjenes med fødderne.
I denne uge bliver dykkerkørestolen vist frem under de paraolympiske lege i et undervandsbassin.
Sue Austin fik idéen til kørestolen i 2005, da hun prøvede at dykkede med snorkel.
- Eksperterne sagde, at det ikke ville kunne lade sig gøre, fordi kørestolen ville dreje runde i vandet, men jeg var sikker på, at jge kunne finde en løsning, siger Austin til BBC.
Skal bruges til undervandsballet
De primære udfordringer med at fremstille undervandskørestolen var at sikre,
at den ikke sank til bunds og især at få kørestolen til at bevæge sig lige i
vandet.
SE OGSÅ: Se også: TV: Lam pige i kørestol smidt ud fra bro
Problemerne blev løst ved at tilføje et svømmebræt, der holder kørestolen oppe, og så påsatte Sue Austin brædder til fodholderne, der sikrer, at stolen er stabil i vandet.
Hun fremstillede den egentligt, fordi hun vil udføre undervandsballet som en del af en installationskunst, men undervandskørestolen er allerede så efterspurgt hos blandt andet dykkerskoler, at hun nu overvejer at sætte den i produktion.
Undervandskørestolen er en del af Sue Austins projekt kaldet 'freewheeling', som du kan læse mere om på hendes hjemmeside.
Der er dog et problem med bruttomodellen, for den er nemlig begyndt at ruste. Det problem er dog nemt løst ved at fremstille den næste model i aluminium, fortæller Sue Austin.
Se de flotte optagelser af Sue Austin, der dykker med sin kørestol i tv-indslaget over artiklen
