Persondata politik
Videnskab & teknik

Dansk hjælp løser pingvinmysterium

Kejserpingvinernes høje fart har altid undret havbiologer. Nu har man fundet forklaringen - bl.a. takket være hjælp fra Poul Scheel Larsen fra Danmarks Tekniske Universitet. Pingvinernes teknik kan på længere sigt hjælpe skibsfarten med at sænke olieforbruget

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

En af de helt store havbiologiske gåder er løst, blandt andet takket være hjælp fra den danske maskiningeniør og professor emeritus Poul Scheel Larsen fra Danmarks Tekniske Universitet, fortæller National Geographic.

Kejserpingviner, der er så kluntede og langsomme på land, forvandles til rene torpedoer, når de fra neddykket tilstand kan skyde en fart på næsten 30 kilometer i timen - når det går rigtig vildt til - for at komme op på de ofte ret højt beliggende isflader ovenvande.

Med den hidtidige kendskab til pingvinerne kropsopbygning og fjersammensætning har denne hastighed nærmest været naturstridig. Den burde kun være på en fjerdedel af den fart, de rent faktisk drøner afsted med.

Med hjælp fra Poul Scheel Larsens matematiske modeller har nærstudier af pingviner under vand vist, at deres fjerpels nedsætter vandmodstanden og optager og binder luft, som de under svømning skyder af sted som bobler i deres kølvand. Det giver en jet-effekt, som sætter deres svømning op i en hastighed, der er den firedobbelte af deres normale fart.

På den måde virker deres pels næsten ligesom de højtudviklede og fartfremmende svømmedragter, som internationale topsvømmere benytter sig af, skriver National Geograhic Magazine, der udkommer på torsdag.

- Normalt svømmer de med en hastighed på to meter i sekundet, men det er store dyr på op til 1,20 meter og 40 kilo. På grund af jagende sæler kan det være en risikabel sag for dem at skulle klatre langsomt op på iskanterne, der ofte er over en meter høje. Det er teorien, at de over år har udviklet denne firedobbelte hastighed, når de skal op, siger Poul Scheel Larsen, der er specialist i strømningsmekanik, til ekstrabladet.dk.

Internationalt forsker-samarbejde
Når de skal op, dykker de først ned i 15-20 meters dybde. Derfra tager de deres 'tilløb' med bobleeffekten og lander på iskanterne, oftest med en hastighed på 5-6 meter i sekunder, men nogle gange når de over otte meter i sekundet.

Poul Scheel Larsen blev kontaktet af den irske biolog John Davenport fra University College Cork i Irland. Han var sammen med en kollega, havbiologen Roger Hughes fra Bangor University i Wales blevet optaget af kejserpingvinernes hastighed efter at have set en af BBCs Blue Planet-udsendelser.

- De undrede sig over hastigheden og lagde mærke til de bobler, de udsender under opstigningen fra dybet. Derfra udviklede de teorierne og kontaktede mig for at få lavet de matetiske modeller og estimater på strømninger og strømningsmodstand. Mine beregninger viste sig at understøtte deres teorier, siger Poul Scheel Larsen.

Skibsfarten forsøger en kopi
Bobleteknikken kan ifølge den danske maskiningeniør i øvrigt få vidtgående perspektiver.

- Man forsker faktisk i at udvikle en lignende bobleteknik i skibstrafikken for at nedbringe olieforbruget. Men det er svært. Pingvinerne skal kun op i hastighed under opstigningerne til iskanterne. Skibene skal have bobleeffekt hele tiden og lands hele bunden.

- Det er en teknisk vanskelig sag at mangedoble en hastighed. Prøv selv at løbe af sted for fuld fart, og gør så et forsøg på at firedoble effekten. Men det er ganske perspektivrigt, hvis det lykkes i skibsindustrien, siger Poul Scheel Larsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik