Persondata politik

Derfor forsvandt de mystiske mayaer

Forskere har udarbejdet en klimamodel, der viser, hvordan Maya-civilisationen først fik hjælp og sidenhen blev undergravet af klimaforandringer.

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Siden man fandt de storslåede bygningsværker, som Maya-kulturen har efterladt, har videnskabsfolk spekuleret over, hvad der egentlig tog livet af den avancerede civilisation.

Maya-kulturen havde sine velmagtsdage i området, vi i dag kender som Mexico, Guatemala og Belize fra omkring år 300 til år 1000 efter vores tidsregning.

Forskere har de seneste år haft en teori om, at ændringer i klimaet spillede en vigtig rolle i Mayaernes deroute. Hidtil har det dog knebet med at finde konkrete beviser, der understøtter hypotesen.

Det råder en ny undersøgelse bod på, skriver Videnskab.dk.

Ved at studere 2.000 år gamle drypsten, kan forskerne udlede, hvordan klimaet har ændret sig gennem Mayafolkets storhedstid og fald. Det får forskerne til at konkludere, at klimaforandringer både betød vækst og nedbrydning af Maya-civilisationen.

Læs også på Videnskab.dk: 21. december 2012 bekymrede ikke mayaerne

- Usædvanligt store nedbørsmængder medførte en stigning i fødevareproduktionen og en eksplosion i befolkningen mellem år 450 og 660, udtaler dr. Douglas Kennett, professor i antropologi ved Penn State og ledende forfatter til studiet i en pressemeddelelse.

Den gunstige regnvejrsperiode blev dog efterfulgt af en mere tør periode, der strakte sig over fire århundreder.

I slutningen af perioden blev Mayafolket udsat for en række store tørker, der udløste en nedgang i landbrugets produktivitet og bidrog til Maya-civilisationens sammenbrud. Forskerne mener, at den gunstige og regnfulde periode har betydet, at tørken ramte med dobbelt salgkraft.

Forskernes arbejde er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Læs også på Videnskab.dk: Dommedag udsat: 2012 er ren spekulation

I studiet har forskerne indsamlet drypsten fra grotten 'Yok Balum', der ligger ved den antikke by ’Uxbenka’ i det sydlige Belize. Gennem analyser af disse drypsten har forskerne været i stand til at fastslå hvor meget nedbør, der har faldet over Mayafolket.

Sammensætningen af ilt-isotoper i de indsamlede drypsten kan nemlig afsløre, hvor meget det har regnet fra år til år. Ved at måle forskellen mellem en tung og en let iltisotop i drypstenene, har forskerne udarbejdet et nøjagtigt historisk arkiv over det tilgængelige vand gennem Mayafolkets levetid.

Læs også på Videnskab.dk: Skorpioner yngler i Danmark

Mayaerne efterlod detaljerede historiske optegnelser over deres kultur, politiske systemer og teknologi indskrevet på stenmonumenter og vægmalerier. Gennem sammenligning med resultaterne fra drypsten, kan forskerne se sammenhængen mellem klimaforandringer og kulturel forfald.

Krige, bryllupper, tiltrædelser af konger og dronninger er udpenslet i Mayafolkets monumenter. Traditionen får dog sin ende på et tidspunkt mellem år 800 og 1000. Ifølge forskerne markerer det sammenbruddet af Maya-civilisationen, hvilket hænger nøje sammen med perioden, hvor de var værst ramt af tørke.

- Pludselige klimaændringer er kun en del af historien. Ud over tørke, stimulerer de foregående betingelser en samfundsmæssig kompleksitet og befolkningsstigning, som har sat scenen for senere stress på Mayafolkets samfund og fragmentering af deres politiske institutioner, udtaler dr. Douglas Kennett.

Læs også på Videnskab.dk: Klimaforandringer tog livet af Maya-civilisationen

De rige arkæologiske og historiske optegnelser fra Mayafolket giver ifølge dr. Kennett, der er ekspert i de menneskelige konsekvenser af de globale klimaændringer, mulighed for at undersøge de langsigtede virkninger af klimaændringer.

Forskerne planlægger at bruge dataen fra deres studie til at lave en model over den komplekse dynamik, der er involveret i klimaforandringer, miljømæssige forandringer og samfundsmæssige forandringer.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Hvornår får vi en teleporter?

Første foto af Red Sprites i Danmark

Forskere barberer bizar penis

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik