Persondata politik

Kalkuner boller alt

Kalkuner er ikke kræsne, når de vil parre sig. Eksperimenter viser, at det er rigeligt med et hoved på en pind, hvis man vil gøre en kalkunhane seksuelt ophidset.

  • (Foto: Roy Morsch/Corbis)
(Foto: Roy Morsch/Corbis)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Når Thanksgiving-middagen skal indtages over hele USA, skal der unægteligt mange millioner kalkuner til. Men hvordan avler man overhovedet så mange kalkuner? De må da være glade for sex?

Kalkuner har faktisk ikke sex, når de bliver avlet - men derfor kan det jo alligevel være interessant nok at finde ud af, om de er glade for sex. Det satte amerikanske forskere sig i hvert fald for at finde ud af i slutningen af 1950'erne.

Martin Schein og Edgar Hale fra Pennsylvania State University satte sig for at undersøge den seksuelle adfærd hos kalkuner. De bemærkede hurtigt, at der ikke skal voldsomt meget til at ophidse en kalkunhane.

Efter at have gjort tilnærmelser ved at pludre lystigt, puste sig op og gå i ring om den udkårne, besteg hankalkuner villigt kunstige hunner - kalkundukker - hvis de fik chancen. Så en puls er i hvert fald ikke et krav.

Læs også på Videnskab.dk: Kan man genkende en homoseksuel, der står på hovedet?

Med hvad så med halefjer, fødder og vinger? Er det mon det, som kalkuner tænder på? Åbenbart ikke, for en krop med hals og hoved er rigeligt til at pirre hanen.

Faktisk skal der ikke mere til end et hoved på en pind. Når en kalkunhane kan vælge frit mellem en hovedløs kalkunkrop og et hoved uden krop, falder valget altid på hovedet på pinden.

Efter den obligatoriske kurtisering forsøger kalkunhanen at bestige pinden med hovedet, bagfra. Den foretager de rette parringsbevægelser, og forskerne fandt ud af, at den kun skal stimuleres meget overfladisk for at få udløsning.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor bliver man træt efter en orgasme?

Kalkunhaner er altså ikke kræsne, men de er dog mest til kalkunhoveder, der ligner den ægte vare. Friske hoveder fra hunner blev klart foretrukket frem for hoveder fra hanner, gamle, udtørrede hoveder eller hoveder malet på træ.

I 1961 besluttede Martin Schein, Edgar Hale og kollegaen Blair Carbaugh sig for at prøve samme forsøg med høns, nærmere bestemt hvide italienere.

Her var resultatet, at haner har brug for en hønekrop for at blive seksuelt ophidsede. Et hoved er slet ikke nok.

Forskerne regner med, at kalkunhanerne kan nøjes med et hoved, fordi det alligevel er det eneste, de kan få øje på, når de har besteget hunnen. Hos hønsene er det anderledes - her kan hanen se hønens krop, mens de kopulerer.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Stenalderjægerne guffede gerne kulhydrater

Hash skaber ro og orden i fængslerne

Gymnasieelever chikanerer hinanden for at få sex

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik