Persondata politik

Nye p-piller giver flere blodpropper

Et nyt dansk review har samlet flere års forskning i p-piller, og bekræfter, at de såkaldte fjerdegenerations-p-piller fordobler risikoen for blodpropper i forhold til andengenerations-p-piller.

  • (Foto: Klaus Gottfredsen)
(Foto: Klaus Gottfredsen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Siden p-pillen i 1966 trillede ind på det danske marked har den været forbundet med en øget risiko for at få blodpropper.

Nu bekræfter et nyt dansk review, offentliggjort i Ugeskrift for Læger, hvad man har mistænkt længe; at de såkaldte fjerdegenerations-p-piller fordobler risikoen for blodpropper i forhold til andengenerations-p-piller, skriver Videnskab.dk.

Undersøgelsen er lavet af en medicinstuderende og en overlæge fra Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Se en liste over de sikreste p-piller på Videnskab.dk

De har samlet al den viden, der er på området og vurderet kvaliteten af den, så de med stor sikkerhed kan sige, at fjerdegenerations-p-piller er farligere end andengenerations-p-piller.

Undersøgelsen sammenligner primært de to, men forskernes anbefaling er, at man så vidt muligt holder sig til andengenerations-p-piller frem for andre præparater.

Læs også på Videnskab. dk: P-piller påvirker partnervalg

Problemet med p-piller er, at de indeholder det kunstige østrogenlignende hormon ethinylestradiol.

Ethinylestradiol øger risikoen for blodpropper, fordi det øger dannelsen af koagulationsfaktorer i blodet.

- På den ene side skal blodet flyde, men den på den anden side skal det stoppe hullet, hvis der sker en skade. Det er en hårfin balance. P-piller går ind og rykker i den balance, så blodet lettere størkner, og det øger så risikoen for blodpropper, forklarer Birgitte Klindt Poulsen, der sammen med sin kollega Marlene Lunddal Krogh har lavet reviewet.

Læs også på Videnskab.dk: P-piller påvirker hukommelsen

De undersøgte p-piller kaldes også kombinations-p-piller, fordi de også indeholder et andet hormon. Det hedder gestagen, og det ligner progesteron – et hormon, der blandt andet styrer menstruationscyklussen.

En del af grunden til, at p-pillerne er inddelt i generationer, er at de indeholder forskellige typer gestagen.

Gestagenets forskellige kemiske strukturer ændrer en anelse på østrogenet, som derfor øger risikoen for blodpropper.

Birgitte Klindt Poulsen understreger, at der næsten altid er flere faktorer, der spiller ind, når man får en blodprop, men at p-piller godt kan være 'dråben, der får bægeret til at flyde over,' som hun siger.

Læs også på Videnskab.dk: P-piller svækker effekten af træning

Der er ingen grund til vild panik, hvis man bruger fjerdegenerations-p-piller.

Cirka en tredjedel af kvinder mellem 15 og 44 år bruger p-piller. Ifølge Statens Serum Instituts tal er der hvert år lige over 400.000 kvinder, der køber p-piller.

• Den absolutte risiko for udvikling af blodpropper hos 20-årige kvinder, der ikke benytter p-piller, er 1-2 tilfælde per 10.000

• Ved brug af andengenerations-p-piller er risikoen tre gange større, 3-6 tilfælde per 10.000

• Ved brug af fjerdegenerations-p-piller er den seks gange større, 6-12 tilfælde per 10.000

Med alderen stiger risikoen for blodpropper også, ligesom den er højere, hvis man er overvægtig eller har familie, der har fået spontane blodpropper.

Derfor er det meget ofte svært at sige, om det lige netop har været p-pillerne, der har været skyld i en blodprop.

- Jeg synes, p-pillen er gode, fordi de kan sikre, at man selv har kontrol. Men jeg synes, man skal tænke sig om, og overveje om man i forvejen er i risikozonen for blodpropper, inden man begynder at bruge dem, siger Birgitte Klindt Poulsen.

Hvis du vil vide, om de p-piller, der ligger på dit natbord, er af fjerde generation, så se boksen under artiklen her.

Læs også på Videnskab.dk: P-piller øger risiko for uønsket graviditet

Risikoen for blodpropper er 50 procent højere det første år efter, man begynder at bruge p-piller. Derefter falder risikoen, men den når aldrig ned på niveau med de kvinder, der ikke bruger p-piller.

Over årene er det blevet mere og mere sikkert at være på pillen, men det er endnu ikke helt uden risiko.

- Man kan nok ikke udvikle en p-pille, der er helt sikker. For p-piller virker jo kun i kraft af, at man tilfører nogle hormoner, som ændrer på blodets hårfine størkningsevne, siger Birgitte Klindt Poulsen.

Det seneste års tid har andengenerations-p-piller været førstevalget for de praktiserende læger. Det vil sige, at de skal vælge et andengenerations-præparat først.

Det kan sidenhen vise sig, at den pågældende patient oplever stærke bivirkninger ved det, og så må man gå over til andre præparater i andre generationer.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Ny opdagelse kan føre til p-piller for mænd

Forskere barberer bizar penis

Skorpioner yngler i Danmark

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik