Persondata politik

Astronom: Jeg har fundet Supermans planet

En amerikansk kendisastronom mener at have fundet stjernen tæt på Supermans fødeplanet Krypton. Manden af stål blev født et sted i stjernebilledet Ravnen, konkluderer forskeren.

  • (Foto: POLOFOTO)
(Foto: POLOFOTO)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Med mindre du har levet i en hule i skoven de sidste halvtreds år, har du fået myten om Superman med dig: Han blev født på planeten Krypton, som blev ødelagt, da han var et lille spædbarn. Hans forældre sendte ham til Jorden, hvor det viste sig, at han havde superkræfter.

Men hvor var Krypton?

Det har Neil deGrasse Tyson nu fundet ud af. Ved at granske de videnskabelige ledetråde, som forfatterne bag tegneserien har lagt op gennem årene, er han kommet frem til en præcis stjerne:

En rød dværg ved navn LHS 2520, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk

Neil deGrasse Tyson har altså ikke fundet selve Krypton, men mere Rao; den stjerne som Krypton skal have kredset rundt om.

Læs også på Videnskab.dk: Forskere laver Supermans krystaller

Anledningen er, at Neil deGrasse Tyson selv bliver en karakter i den berømte tegneserie. Astrofysiker og lederen af Hayden-planetariet på American Museum of Natural History i New York skal i en kommende udgave af tegneserien hjælpe Superman med at finde sin hjemplanet på himmelen.

Så blev det en selvfølgelighed, at planeten også skulle findes i virkeligheden.

Ifølge mytologien skyldes Supermans styrke, at Krypton kredsede rundt om en rød stjerne. I det gule lys på Jorden får han overmenneskelige kræfter. Dermed begyndte Neil deGrasse Tyson at lede efter en rød stjerne i en passende afstand til Jorden og med den rigtige alder.

Læs også på Videnskab.dk: Batman får dig til at præstere bedre

Der findes mange forskellige typer af røde stjerner – alt fra ’små’ røde dværge til massive stjerner med en radius, som er flere gange større end afstanden fra Jorden til Solen.

Ifølge Neil deGrasse Tyson passer giganterne ikke med beskrivelserne af Rao. De allerstørste bliver supernovaer, længe før en avanceret civilisation, som den på Krypton, har tid til at udvikle sig. Mindre giganter kunne passe, men der findes ingen sådanne tæt nok på til at passe ind i tegneseriernes tidslinje.

Dermed faldt valget på røde dværge, som både kan blive meget gamle, og som der findes vældigt mange af.

LHS 2520 ligger omtrent 27 lysår fra os, i stjernebilledet Ravnen. LHS 2520 er for lyssvag til at kunne ses med det blotte øje, men med en god stjernekikkert kan du få et glimt af den på den sydlige nattehimmel.

Ikke overraskende er tegneseriefantaster i blogverdenen nu begyndt at råbe op efter en ny navneceremoni. De vil have, at stjernen formelt skal omdøbes til…ja, gæt selv? Rao.

Læs også på Videnskab.dk: Kan kinesisk dreng virkelig se i mørke?

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Orgasme mod hysteri

Klimaforandringer bag mayaernes undergang

Smuk symmetri i rummet forklaret

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik