Persondata politik

Sådan kom Felix' kapsel tilbage til jorden

Kapslen har blot fået et enkelt tryk - og alle data er blevet bevaret

  • Felix Baumgartners kapsel har klaret turen til jorden med et enkelt hak i overfladen. Det er holdet, der har fjernet sidepanelet for at inspicere det indre. Foto: Jon Wells/Red Bull Stratos
« Forrige
Felix Baumgartners kapsel har klaret turen til jorden med et enkelt hak i overfladen. Det er holdet, der har fjernet sidepanelet for at inspicere det indre. Foto: Jon Wells/Red Bull Stratos
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Frygtesløse Felix Baumgartners ballon og kapsel kom næsten lige så uskadt tilbage til jorden som sin passager.

Det fortæller Red Bull Stratos-holdet på deres blog.

Billeder af kapslen viser, at den bare er blevet trykket lidt i bunden, og videooptagelser og data om eksempelvis temperatur og tryk er bevaret.

Se TV:

Videnskab & teknik 17. okt 2012 Se også: TV: Det skal flyvende Felix lave nu

Chef på kapsel-holdet, Jon Wells, beskriver kapslen som en moderne superbil.

- Fra alle synsvinkler, inklusive en teknisk, udførte den virkelig sit arbejde, skriver holdet på bloggen.

Da kapslen blev registreret øst for Roswell i New Mexico den 14. oktober, hastede mandskabet på 12 mand straks derhen for at inspicere den, og det viste sig, at den er landet i meget god behold. Kapslen er udstyret med syv lag beskyttelse i basen, som viste sig at være mere end nok til at beskytte kapslens indre ved landing.

Læs også:

Se også: Red Bull-bagmand fik idé til 30 mia.

Kapslen var udstyret med en faldskærm mellem kapslen og ballonen, som foldede sig ud med det samme. Et stof holdt den fast i en omkreds af fem meter i diameteren på den første del af nedfarten, hvor den faldt i en hastighed af 610 meter i minuttet. I en højde af 6096 meter blev stoffet automatisk afstødt af en barometrisk sensor, som gjorde, at faldskærmen foldede sig yderligere ud til 30 meter i diameteren. Det bremsede farten til en hastighed af omkring seks meter i sekundet, så kapslen kun svajede et minimum på det sidste stykke ned mod jorden.

Læs også:

Se også: Frit-fald-Felix: Her slutter min rejse

- Nedturen tog 24 minutter, fortæller holdet på bloggen.

Da kapslen blev afstødt fra ballonen, var der et kabel, der udløste ballonens helium. Den tomme plastic-ballon faldt derefter til jorden på et kvarter omkring 11 kilometer vest for kapslen.

Holdet mener, at de hørte Baumgartner bryde lydmuren, mens de ventede på, at udstyret kom ned.

- Vi hørte en lyd, der var ligesom et sonisk brag. Mange af os har rumfarts-baggrund, og vi kiggede næsten på hinanden med vantro. Vi kender den lyd, siger Jon Wells.

Da kapslen var vel ned på jorden, slukkede holdet fartøjets 15 kameraer og hentede deres data, og derefter slukkede de resten af systemerne.

Kapslen og ballonen er nu tilbage i det tekniske hovedkvarter i Sage Cheshire Aerospace i Lancaster i Californien. Oplysninger om temperatur, tryk og andre data fra kapslen bliver nu analyseret i de kommende måneder og informationen bliver delt med de videnskabelige kredse.

Læs mere om kapslens tur mod jorden på Red Bull Stratos-bloggen her.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik