Se videoen: Kødædende plante bruger katapult

En lille kødædende plante bruger sine lynhurtige fangarme som katapult, så den kan hive insekter lige lukt ind i sin fælde.

  • (Foto: Erik Knud Christensen/POLNATURE)
(Foto: Erik Knud Christensen/POLNATURE)

Kødædende planter har udviklet komplekse mekanismer til at overleve i områder, der er fattige på næringsstoffer: Ved hjælp af forskellige fangstsystemer kan de lokke, fange, dræbe og fordøje små byttedyr – for det meste insekter - og på den måde få fat i insekternes næringsstoffer.

Nu har et tysk forskerhold fra Plant Biomechanics Group of the Botanic Garden på Freiburg Universitet kigget nærmere på, hvordan en af disse planters fælder virker, skriver Videnskab.dk.

Se video af ’katapult-planten’ i aktion på Videnskab.dk

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

Planten, de har undersøgt, Drosera glanduligera, kommer fra det sydlige Australien og er en del af soldugfamilien..

I midten af Drosera glanduligera sidder en klæbrig ‘blomsterfælde’, der kan blive op til fire centimeter bred. Men derudover er planten forsynet med lynhurtige, følsomme fangarme.

Fangarmenes snedige funktion er aldrig tidligere blevet undersøgt nærmere, men nu har de tyske forskere fanget på video, hvordan de virker.

Læs også på Videnskab.dk: Kødædende plante spiser lort

Hvis et byttedyr aktiverer fangarmene, svipper fangarmene op som en katapult i løbet af 75 milisekunder og trækker byttedyret ind i blomsterfælden.

Fordelen ved de lynhurtige fangarme kan ifølge de tyske forskere være, at armene udvider plantens rækkevidde, men derudover gør de planten i stand til at fange større byttedyr, der ellers ville være stærke nok til at frigøre sig fra de klæbrige tentakler.

Én ting er dog, hvordan planterne opfører sig I laboratoriet – en anden er, hvordan de opfører sig I naturen. Det skal forskerne kigge nærmere på i fremtiden, ligesom de skal finde ud af, hvilke byttedyr planten fortrækker i det fri.

Læs også på Videnskab.dk: Kødædende dræberalger spottet ud for Helsingør

For som den ledende forskerbag undersøgelsen, professor i botanik Thomas Speck, siger til livescience.com:

- Bananfluer er nemlig helt sikkert ikke plantens hovedbytte i naturen.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Se Borneos fascinerende, nye arter

Får jeg lort i næsen, når det lugter af bæ?

NASA frigiver smukt billede af stjernetåge

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Selvstyret undersøger hjemtagelse af søfartsområdet
Terror i London koster mindst fire livet
Advarsel: Hash er kraftigere end nogensinde før
Mange lovende talenter i Inuit Sport og Dene Games
Udspil: Nuuk skal være center for forskning
- Alle gymnasieelever burde se en udstilling som denne
sermitsiaq.ag