Persondata politik

Derfor elsker vi gyserfilm

Når vi ser gyserfilm, træner vi vores evne til at klare os i tilspidsede situationer. Det forklarer, hvorfor mennesker frivilligt lader sig skræmme.

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Den lille pige sidder i sengen og ligner et opløst lig. Hun skuler til præsten med sine gule øjne.

- Din mor er herinde. Vil du efterlade en besked? Jeg skal nok sørge for, at hun får den, siger pigen med en dyb, tør stemme.

Pludselig åbner hun munden, og en tyk stråle af grønt slim rammer præsten med et stort plask.

Sådan foregår en berømt scene i gyserfilmen Eksorcisten – en meget populær filmklassiker.

Se filmklippet på Videnskab.dk

Det virker måske mærkeligt, at noget så uhyggeligt og ulækkert bliver set af mange mennesker. Men nu mener en dansk forsker at have fundet en forklaring på mysteriet: Lysten til et godt gys findes i vores DNA, skriver Videnskab.dk.

- Da vores forfædre levede som jæger-samlere på den østafrikanske savanne, var det vigtigt, at de var forberedt på farer fra rovdyr og kryb. De var nødt til at træne deres reaktioner i pressede situationer, og lysten til det aflejrede sig i deres DNA – som vi stadig bærer på i dag. Når vi ser horror-film, tilfredsstiller vi den lyst. Vi træner vores skræk-beredskab, siger ph.d. Mathias Clasen.

Han har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om horror ved Institut for Æstetik og Kommunikation – Engelsk, Aarhus Universitet.

Læs også på Videnskab.dk: Vampyrer må godt være pædofile

Mathias Clasen har som den første i verden lavet en dybdegående undersøgelse af, hvordan vores fascination af gys og gru kan hænge sammen med menneskets evolution.

Han mener nemlig, det er oplagt, at vores fascination af gru på en eller anden måde hænger sammen med vores gener. Vi ved, at størstedelen af vores gener stadig er indrettet til at leve et jæger-samler-liv som det, vores fjerne forfædre levede. Det var et liv med mange farer.

Igennem mange, mange tusinde år levede vores forfædre nemlig på savannen, og dé kunne de kun overleve, hvis de var påpasselige. Det var for eksempel en sikkerhedsrefleks at væmmes ved råddent, sygdomsfremkaldende kød. Og hvis de skulle undgå at blive ædt, måtte de frygte løver og andre dyr med spidse tænder.

Derfor er frygten for råddenskab og spidse tænder blevet en del af vores arvemateriale. Og derfor bliver vi i dag skræmt af vampyrer med spidse tænder og zombier med rådne kroppe. Det er i hvert fald Mathias Clasens teori, som han bruger en hel ph.d.-afhandling på at udforske og forklare.

Læs også på Videnskab.dk: Fredag den 13. Hvorfor er dagen så skræmmende?

I dag møder vi ikke en glubsk sabelkat på vej til Netto. Men dybt i vores DNA har vi alligevel en trang til at forberede os på et fatalt sabelkat-angreb. Den lyst til at træne vores skræk-beredskab udlever vi, når vi ser en gyserfilm eller læser en uhyggelig bog.

- Når vi ser film eller læser bøger, kan vi uden risiko udvikle vores erfaringer med det, vi synes er farligt. Det er faktisk ligesom andre pattedyrs unger, der slås for sjov, fordi det giver evolutionær mening senere i livet, når de skal kæmpe på liv og død.

- Vi bruger fiktion som en ’følelses-simulator’ til at udvide vores horisont. Horror-fiktion træner vores reaktioner på det skrækkelige og skræmmende, siger Mathias Clasen.

Læs også på Videnskab.dk: Vampyrer og sex i alle variationer

Indtil videre bygger Mathias Clasens forskning på andre forskeres studier af hjernen og evolutionen. Selv har han analyseret en masse skræk-film og –bøger for at finde frem til de skræk-elementer, som ifølge hjerneforskningen får vores biologi til at gå amok. For eksempel har vi en helt naturlig angst for kryb såsom edderkopper.

I det meste af 1900-tallet har forskere ellers helt automatisk antaget, at der er vores kultur – vores forældre og samfundet – der lærer os, hvad vi skal være bange for. Den teori skal nu have en seriøs tilretning. Men ikke alt i gyser-fiktionen er afhængig af vore biologiske impulser.

- Selvfølgelig er der også noget kulturelt i vores forståelse af horror. Man skal for eksempel helt basalt kunne forstå det sprog, som ’Dracula’ er skrevet på. Og en film som ’Eksorcisten’ er lavet til en særlig tid, hvor nogle særlige problemer blev diskuteret, siger Mathias Clasen.

Læs også på Videnskab.dk: Græshoppe har verdens største testikler

I Eksorcisten fra 1973 bliver en lille pige besat af en dæmon, som får hende til ændre personlighed. Pigen kommer til at opføre sig så specielt og tale så grimt, at hendes mor ikke længere kan genkende hende.

Filmen handler indirekte om den generationskløft, der var mellem forældre og deres børn i starten af 1970erne.

- Moderen mister grebet om sin datter, og det er en parabel på dét, der ellers skete i samfundet. Den slags kan man kun forstå, hvis man kender til den vestlige kultur i 70erne, siger Mathias Clasen.

Læs også på Videnskab.dk: Rødhårede reagerer anderledes på smerte

Biologien spiller dog en meget stor rolle for den direkte uhygge. Hvis en dansker, en grønlænder, en amerikaner og en indfødt fra Ny Guinea så Eksorcisten, var det ikke sikkert, at de kunne forstå alle de kulturelle nuancer i forholdet mellem moderen og datteren.

- Men jeg er sikker på, at de alle ville blive skræmt af en lille pige, der ser klam ud, drejer sit hoved 360 grader rundt og udspyr ærtesuppe. Dét er nemlig ikke kulturelt bestemt. Det er derimod bestemt af vores biologi, siger Mathias Clasen.

Læs også på Videnskab.dk: Hvad gør mest ondt: en fødsel eller et hårdt spark i skridtet?

Det næste skridt i Mathias Clasens forskning bliver, at han vil lave sine egne forsøg.

- For eksempel vil jeg gerne se, om hjernerne hos folk fra forskellige kulturer reagerer ens på den samme scene i en horror-film. Det vil i så fald underbygge min teori, siger Mathias Clasen.

Han arbejder i øjeblikket på at skaffe midler til den forskning – som i så fald vil være den første af sin slags i verden.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Barnets allerførste ord afsløret

Dyr ville tæske mennesker til OL

Forskere: Fingre afslører længden på penis

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik