Persondata politik

Her er de vilde rekorder for kulde og varme

Ved du, hvor koldt og varmt det egentlig kan blive?

  • (Foto: Nati Harnik/AP)
(Foto: Nati Harnik/AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Du synes måske, at det har været en rigtig kold sommer.

Men som bekendt er alt relativt. Det kan nemlig blive meget koldere – og meget varmere, skriver Videnskab.dk.

Her får du en rundtur i universitets vilde kulde- og varmerekorder, der er blevet sat siden tidernes morgen.

Læs også på Videnskab.dk: Hvad er den lavest mulige temperatur?

Hvis vi skal starte fra begyndelsen af temperaturskalaen, så er den lavest mulige temperatur 0 grader kelvin (-273,15 grader celsius). Ret beset er det absolutte nulpunkt kun teoretisk, da det ikke i praksis er muligt at få temperaturen så langt ned, men forskere er dog kommet tæt på.

Den nuværende rekord for laveste temperatur er på 0,000,000,0001 grader kelvin, hvilket på godt dansk kan oversættes til ’røv-koldt’.

Professor i fysik ved Roskilde Universitets Institut for Natur, Systemer og Modeller, Jeppe Dyre, der til dagligt leder grundforskningscentret ”Glas og Tid” og i den forbindelse arbejder med temperaturers indflydelse på glas og andre væsker, forklarer:

- Temperatur er et udtryk for atomer og molekylers kinetiske energi (bevægelse). Ved 0 grader kelvin står molekylerne i princippet helt stille, i hvert fald hvis man skal tænke helt enkelt på det. Ligningen for temperatur ½mv^2 fortæller os, at temperaturen aldrig kan blive mindre end nul på kelvin-skalaen, da værdien aldrig kan blive negativ for hverken masse (m) eller hastighed (v). Desuden er det i praksis umuligt at opnå, at molekyler står helt stille, og derfor er det absolutte nulpunkt kun en teoretisk minimums-temperatur, siger han.

Læs også på Videnskab.dk: Bliver man forkølet af at være kold?

Bevæger vi os lidt højere op i forhold til det absolutte nulpunkt, kommer vi til universets gennemsnitstemperatur på -270 grader. I takt med at universet stadigt udvider sig, falder temperaturen yderligere og nærmer sig det absolutte nulpunkt.

Jordens laveste registrerede temperatur er dog et par hundrede grader over universets temperatur. Det kan vi takke solen og drivhusgasserne for. Ikke desto mindre blev der i 1983 registreret en temperatur på -89 grader på den russiske forskningsstation Vostok på Sydpolen.

I Danmark kommer vi ikke i nærheden af Sydpolen, når det gælder om at fryse. Vi kan ’blot’ bryste os af en laveste temperatur på -31,2 grader. Den havde nordjyderne glæde af i 1982, hvor mange nok valgte at blive under dynen.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor er koldt vand bedst til madlavning?

På vores rejse mod varmere temperaturer suser vi forbi vands frysepunkt ved 0 grader og lander på en skoldhed sommerdag i august 1975, hvor temperaturen nåede op på 36,4 grader i Holstebro.

36,4 grader burde være nok kunne tilfredsstille de fleste varmehungrende danskere. Hvis ikke, så kan vi friste med en rejse til Libyen, der har registreret den højeste temperatur på Jorden i moderne tider. 58 sveddryppende grader nåede termometeret op på i 1922. Rekorden står stadig den dag i dag.

Inden vi bevæger os ud i universet igen, så smutter vi lige en tur forbi de 100 grader, som vand koger ved. Det er dog kun korrekt ved én atmosfæres tryk. Tager vi derimod til toppen af Mount Everest, falder det atmosfæriske tryk betragteligt, hvilket får vand til at koge allerede ved omkring 70 grader.

Har man planer om at koge et æg, er det derfor en god idé at koge det, inden man rammer toppen af det høje bjerg. Æggehvider stivner først ved 73 grader, så 70 grader varmt vand kommer man ikke langt med i den sammenhæng.

Læs også på Videnskab.dk: Køler det at drikke varme drikke, når solen skinner?

Når vi nu alligevel er næsten ni kilometer oppe i luften, kan vi lige så godt bevæge os videre opad. Her bliver temperaturen koldere igen, jo længere ud vi kommer.

I den nedre del af atmosfæren (10-15 kilometer) er en god hovedregel, at temperaturen falder med én grad for hver 200 meter, vi bevæger os opad.

Ved 13 kilometer, der er flyvemaskiners foretrukne flyvehøjde, er temperaturen således faldet til omkring -50 grader.

Herfra vender vi snuden mod Solen for at få varmen igen, og faktisk øges temperaturen i den tynde atmosfære, når vi bevæger sig længere væk fra Jorden. Det holder dog brat op, når vi når ud i rummet, der som tidligere beskrevet kun er en anelse ’lunere’ end det absolutte nulpunkt.

Her må vi lige holde kulden ud, mens vi tilbagelægger de 149,597,870.700 kilometer, der er mellem Jorden og Solens varmende stråler.

Læs også på Videnskab.dk: Gør kulden mig syg?

Solens overflade har en temperatur på omkring 6.000 grader. I kernen opnår Solen dog en temperatur på uoverskuelige 15 millioner grader.

- Ved 15 millioner grader ophører atomer med at eksistere, som vi kender dem her fra Jorden. Hastigheden på atomernes individuelle dele flår atomerne fra hinanden, og i stedet får man en masse atomkerner og frie elektroner, der farer rundt mellem hinanden. Denne tilstand kaldes plasmatilstanden, fortæller Jeppe Dyre.

Samme temperatur kan næsten blive opnået ved en brintbombesprængning. Her kan temperaturen i ildkuglen nå op på 10 millioner grader.

Læs også på Videnskab.dk: Fryser varmt vand hurtigere end koldt?

Den absolutte maksimale temperatur finder vi dog hverken på Solen eller på Jorden, men et stykke tilbage i tiden - nærmere betegnet 13,7 milliarder år tilbage i tiden, da universet blev født.

Da masse har betydningen for temperaturen, må det være givet, at der ved universets fødsel, hvor alt masse i rummet var samlet i et enkelt punkt, må have været den højeste temperatur muligt.

I det punkt i tid og sted, som kaldes singulariteten, opstod universet, og i 10^-43 (det er nul komma treogfyrre nuller og så et éttal) sekunder efter universet blev født, var temperaturen den højest mulige.

Hvor varmt var det så? Det ved vi ikke.

- Der er, så vidt jeg ved, ingen teorier for temperaturen ved universets fødsel. Vores fysiske love gælder næppe på det tidspunkt, men det må givetvis have været temmelig varmt, siger Jeppe Dyre.

Læs også på Videnskab.dk: Taber jeg mig mest i koldt eller varmt vejr?

På internettet kan man finde flere fora, hvor den maksimale temperatur diskuteres ivrigt. Her mener en stor del af debatdeltagerne, at den maksimale temperatur ved universets fødsel er den såkaldte Planck-temperatur, der forlader sig på kvantemekanikken.

Ved én Planck-temperatur-enhed, som måske har eksisteret ved universets fødsel, kan temperaturen således have været lidt over 1.400.000.000.000.000.000.000.000.000.000 grader. Problemet er blot, at kvantemekanikkens love, som vi kender dem, formentligt ikke gælder for umiddelbart efter det øjeblik, hvor universet opstod.

Det efterlader muligheden for, at det kan have været endnu varmere på det tidspunkt, hvor al energi og masse i universet blev skabt.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Dyr ville tæske mennesker til OL

Sådan kan mennesket skabe Jordens undergang

Penislængden og kropsstørrelse bestemmer troskab

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik