Persondata politik

Sådan afsløres høns’ humør

Når høns glæder sig til en lækker mark, stiger temperaturen. Varmebilleder viser, at glade høns bliver varme, akkurat som vi kender det fra lykkelige mennesker.

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Norske forskere har spioneret på høns med et varmekamera. Kameraet afslører, at høns’ følelser smitter af på deres kropstemperatur, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.

- Der sker det samme i hønen som i mennesker. Temperaturen stiger inde i kroppen, men synker udenpå. Vi kalder det emotionel feber, fortæller Randi Oppermann Moe.

Hun er lektor i dyrevelfærd ved Norges Veterinærhøgskole, hvor hun leder forskergruppen Dyrevelfærd.

Læs også på Videnskab.dk: Har dyr følelser?

De forsøg, som hun og hendes kolleger har foretaget med høns, sigter mod at finde ud af, om høns kan opleve glæde.

I tidsskriftet Physiology & Behavior viser forskerne, at hønsenes humør kan måles på deres kropstemperatur.

- Emotionel feber virker på samme måde som almindelig feber, fortsætter Randi Oppermann Moe.

- Indledningsvis synker temperaturen hurtigt på ydersiden for at samle varmen inde i kroppen. Vi fryser og har kold hud, når feberen stiger. Men efter et par minutter er temperaturen kommet derop, hvor den skal være. Så bliver vi blussende varme. Bare tænk på, hvor varme vi bliver, lige før vi skal tale for en stor forsamling.

- Det ser vi også i hønsenes kam. Den lyser på det infrarøde varmebillede, siger Randi Oppermann Moe.

Læs også på Videnskab.dk: Hønen eller ægget: hvad kom først?

Når hønen ved, at den snart får en dejlig melorm, bliver hønen glad, og kropstemperaturen stiger. Men den stiger også, når hønen bliver bange.

Kroppen skelner nemlig ikke mellem positive og negative følelser. Det er intensiteten, der tæller.

- Frygt giver endnu stærkere kropslige udslag end glæde, fortæller Randi Oppermann Moe.

- Frygten er den vigtigste følelse, vi har for at kunne overleve i en farlig verden.

Læs også på Videnskab.dk: Sex gav fugle luft under vingerne

Og hvis Mikkel Ræv skulle dukke op i hønsegården, er det livsnødvendigt, at hønemor kan flakse væk.

- Lidt forsimplet fortalt, giver den emotionelle feber den opvarmning, som hun har brug for for at få farten op og yde maksimalt, siger Randi Oppermann Moe.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Onanerer dyr?

Forsker: Dyr har følelser som små børn

Se robotten, der altid vinder i sten, saks, papir

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik