Persondata politik

Kina vil lande sonde på Månen næste år

Kina sender en sonde af sted til Månen næste år som forberedelse på at sende den første kineser på Månen

  • Kina er klar til at sende en sonde af sted for at udforske Månen (Arkivfoto: Polfoto)
Kina er klar til at sende en sonde af sted for at udforske Månen (Arkivfoto: Polfoto)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Kina er klar til at sende en sonde af sted for at udforske Månen allerede næste år som led i landets ambitiøse rumprogram. Planen på sigt er at lande den første kineser på Månen.

Det er første gang, et kinesisk rumfartøj vil lande på Månen.

Verdens bedste
- Kina ønsker et rumprogram, der vil blive betragtet som et af verdens bedste, siger den uafhængige rumanalytiker Morris Jones.

- Hvis du vil være ledende på rumfart i verden, så bliver du nødt til at foretage missioner som denne, fortsætter han.

Med den planlagte mission vil der være første gang, at Kina rammer Månens overflade, og den vil markere en milepæl i et rumprojekt, der har målet at kredse om, lande på og returnere fra Månen, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Beijing ser sit rumprogram som symbolsk for landets stigende internationale indflydelse og voksende teknologiske ekspertise.

Senest udførte rumfartøjet Shenzhou 9 i juni Kinas længste rummission nogensinde på 13 dage. Mission blev også kendt for at inkludere landets første kvindelige astronaut.

Næste års mission vil følge Chang'e 1 i 2007 og Chang'e 2 i 2010. Begge er opkaldt efter den kinesiske månegudinde.

Realistiske planer
Kinas planer er realistiske, mener den uafhængige rumanalytiker Chen Lan.

- Planerne rammer både inden for Kinas kapacitet og budget, siger han.

Der mangler dog fortsat en del teknisk fremgang, før Kina er klar til at udføre en mission, hvor der både bliver landet på Månen og fløjet derfra igen, tilføjer han.

Når en kinesisk astronaut sætter sine ben på Månens overflade, vil det være første gang, et menneske betræder Månen siden den sidste amerikanske månelanding i 1972. Chen mener dog ikke, at det er Kinas mål for den nærmeste fremtid.

- Det er ikke en teknisk beslutning. Det er en politisk beslutning, siger han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik