Allergi skal have tæsk af bakterier

Få nye bakterier transplanteret ind i lungerne. Sådan lyder opskriften fra danske forskere på en mulig kur mod astma og allergi. Hypotesen skal nu testes på dyr.

  • (Foto: Finn Frandsen)
(Foto: Finn Frandsen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Kan vi forhindre eller bremse astma og allergi ved at tilføre lungerne andre bakterier – en slags bakterietransplantation?

Det skal danske forskere nu undersøge. I et nyt, treårigt forskningsprojekt skal de nærstudere lungernes bakteriekultur og se på dens betydning. Megen forskning koncentrerer sig allerede om betydningen af bakteriefloraen i mave/tarm, men de danske forskere er blandt de første til at sætte fokus på den i lungerne.

Det skal i første omgang foregå ved at manipulere med bakteriebilledet hos mus, der er forsøgsdyrene.

Læs også på Videnskab.dk: Bæ-transplantation helbreder modbydelig diarré

- Vi giver en gruppe af musene nogle ordentlige skud antibiotika. Det ødelægger deres 'normale' bakterieflora I lungerne. Derefter giver vi dyrene en eksperimentel allergisk astma, så vi kan se, hvilke bakterier der ved deres tilstedeværelse eller fravær gør astmasymptomerne meget værre.

- Bagefter bliver de f.eks. behandlet med lungeskylninger fra normale mus, så vi så at sige 'transplanterer' en sund, upåvirket bakterieflora ind i deres lunger. Senere i projektet skal vi gerne nå til at kunne tilføre musene nogle udvalgte probiotiske bakterier i håb om, at de hurtigt kan hjælpe lungerne til selv at gendanne deres sunde bakterieflora. Det skulle gerne forhindre udviklingen af astma og allergi, eller i hvert fald stoppe en forværring, forklarer erhvervspostdoc Kenneth Klingenberg Barfod.

Kenneth Klingenberg Barfod er leder af projektet og arbejder til daglig på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Centret deltager i projektet med støtte fra Højteknologifonden sammen med Statens Serum Institut og Danisco A/S.

Læs også på Videnskab.dk: Bakterier holder allergi væk

Det kommende projekt skal også give et totalt overblik over, hvor mange og hvilke bakteriespillere der er på banen i lungerne. Derefter skal der findes en slags 'holdopstilling', hvor de grupperes efter deres rolle – deres familiebaggrund og dens størrelse.

Forskerne håber på efter projektet at være klar til næste store skridt: At få godkendt forsøg til mennesker – først små børn i højrisiko for at få astma:

- Vi håber at spore en positiv virkning af bestemte probiotiske bakterier; forhåbentlig nogle af dem, der allerede er godkendt til mennesker. Så kan vi nemlig hurtigt starte på at teste, om de f.eks. er effektive til at hjælpe sårbare børn fra at udvikle astma eller kan forhindre sygdommen i at blive værre, siger ph.d. og cand. scient. Kenneth Klingenberg Barfod.

Læs også på Videnskab.dk: Diabetes og astma kan have samme årsag

Forskeren understreger, at man generelt ikke kan tale om gode og dårlige bakterier. De, der er gode i en sammenhæng, kan være dårlige i en anden.

- Det afhænger helt af, hvad missionen konkret er. Også hvordan de måske via synergieffekt spiller sammen, og hvad det giver af konsekvenser, siger Kenneth Klingenberg Barfod.

Ifølge den efterhånden anerkendte hygiejnehypotese har de renere omgivelser og bedre hygiejne alle steder i den rige del af verden betydet, at vi mere sjældent får infektioner; omvendt er vores immunsystem også blevet mere sart.

Læs også på Videnskab.dk: Bondegården beskytter mod astma og allergi

Det får kroppen til at tro, at f.eks. pollen og støvmider er skadelige for os – og derfor reagerer den ved at give os astma og allergi. Nogle af de i den forbindelse 'gode' bakterieforbindelser er gået tabt i forbindelse med den bedre hygiejne i alt omkring os.

Forskerne håber både at få sat navn på, hvilke typer af bakterier det er vigtigt at blive påvirket af som barn, og finde nye typer af kosttilskud og bakteriekulturer, der kan bruges i stedet for medicin med bivirkninger – til at bremse astma og allergi.

- I dag kender de fleste kun probiotika i form af mælkesyretabletter, som man tager i forbindelse med rejser til udlandet, hvor man møder fremmede bakteriekulturer, siger Kenneth Klingenberg Barfod.

Læs mere om projektet på Videnskab.dk:

Relaterede artikler på Videnskab.dk:

Kommer astma ind, når skidtet ryger ud?

Bakterier hjælper dig til nul huller

Astma er for det meste mors skyld

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik