Persondata politik

Spor af gigantisk meteorit-nedslag i Grønland

Tre milliarder år gammelt

  • Nej, det er ikke et 3001 millioner år gammelt foto, men en animation fra GEUS
« Forrige
Nej, det er ikke et 3001 millioner år gammelt foto, men en animation fra GEUS
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Hvis man kigger på månen med en kikkert af fornuftig kvalitet, så kan man nemt se masser af meteor-kratere. Nogle af dem er over 1000 kilometer i diameter.

Men uanset at både månen og jorden i de første 500 millioner år af solsystemets eksistens blev tæppebombet af store og små meteoer og kometer, så er der langt færre fysiske spor på jorden.

Faktisk kendes der kun omkring 180 krater-strukturer fra meteor- eller kometnedslag. De fleste ganske små og under nedbrydning.

Det handler om, at jorden er en dynamisk planet, hvor den slags 'hastigt' forsvinder.

Man anser Vredefort-krateret i Sydafrika med godt 300 km i diameter som det største. Det er cirka to milliarder år gammelt - plus/minus nogle timer.

Samme alder har den næststørste, nemlig Sudbury-krateret i Canada. Her finder man masser af nikkelrige bjergarter, som blev smeltet og koncenteret under nedslaget.

Og så til det nye.

Altså en tre milliarder år gammel 'nyhed', som man først fandt frem til i september 2009.

Og først nu kommer oplysningerne til bredere kendskab, nemlig gennem en artikel i det internationale tidsskrift 'Earth and Planetary Science Letters'.

Det handler om et gigantisk krater ved Maniitsoq - som nogen måske husker en gang blev kaldt Sukkertoppen - i Grønland.

Den vurderes til 3001 millioner år siden, her plus eller minus to millioner år.

Forskning gav svaret
Seniorforsker Adam A. Garde sad for tre år siden og forberedte et møde i NunaMinerals, der skulle finde sted ugen efter.

Han arbejder for 'De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland' - og det er jo så langt, at det er nemmere at skrive GEUS.

Forskeren havde allerede i 1997 skrevet doktordisputats netop om de underlige forekomster af nikkel og platin i Maniitsoq, men ikke helt forstået de noget underlige geologiske fænomener i området.

Så denne torsdag morgen den 3. september 2009 fik han den lyse ide, det er da et meteor-nedslag.

Siden har forskerne så knoklet, da de fik økonomisk hjælp fra Carlsbergfondet og GEUS.

En gruppe fra GEUS, fra Lunds Universitet i Sverige og Cardiff University i Wales og så lige fra Instituttet for Planetforskning i Moskva har siden 'opdagelsen' besøgt området, først var det kun muligt med helikopter og siden også med skib.

De har fået underbygget teorien om et gigantisk meteor-nedslag, uden der er noget synligt krater.

Men det tog lang tid inden de ville indvie offentligheden i teorien, mest fordi der var tale om en så radikal teori, at de gerne ville være sikre og så er omfanget så enormt, at der skulle ny tektik til at fastslå muligheden for et nedslag. Andre kratere er synlige på overfladen, men dette så stort, at de 800 grader varme, blødgjorte bjergarter ganske enkelt trængte meget dybt ned.

Det nordamerikanske mineselskab North American Nickel startede sidste år en efterforskningskoncession i området og det fortsætter denne sommer.

Du kan læse meget mere om sagen hos GEUS. Klik her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik