Persondata politik

Sådan så vikingerne ud

Var vikingerne virkelig beskidte og gik med horn på hjelmen? Få svaret her.

  • (Foto: Julien Behal/AP)
(Foto: Julien Behal/AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

En stor rå og brutal hulk-type med et olmt blik i øjet - eller en oldtidsudgave af os selv, som var klædt på til at kunne klare både bonde- og krigerliv.

Der findes mange forestillinger om, hvordan vikingerne gik klædt. Fem af de mest udbredte myter er nu blevet undersøgt af Videnskab.dk.

De fem myter er:

1. Vikingerne var beskidte og uplejede

2. Horn på hjelmen var et hit

3. Vikingerne så ud, som vi gør i dag

4. Vikingernes tøjstil blev beundret ude i verden

5. Rifter og sår efter kamp prægede vikingernes udseende

Se illustrationer af vikinger på Videnskab.dk

MYTE 1: Vikingerne var beskidte og uplejede

Uvaskede og rå krigere med fråden hængende ud af mundvigen. I populærkulturen bliver vikingen fremstillet som en noget uhumsk fyr.

Men sådan var vikingerne faktisk ikke.

- Der er faktisk gjort flere arkæologiske fund af pincetter, kamme, neglerensere, ørerensere og tandstikkere fra vikingetiden, fortæller museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Louise Kæmpe Henriksen.

Læs også på Videnskab.dk: Ville vi kunne forstå Gorm den Gamle?

Fundene tyder på, at vikingerne gik op i renlighed. Skriftlige kilder fra middelalderens England bakker også den antagelse op. Da den engelske John af Wallingfords lavede i sin krønike i 1220 - et et par hundrede år efter, vikingerne havde hærget England - beskrev han vikingerne som velplejede hjerteknusere:

- De havde desuden indtaget, eller planlagde at indtage, alle landets bedste byer og forårsagede mange genvordigheder for landets oprindelige indbyggere, for de havde for vane – ifølge deres lands skikke - at rede deres hår hver dag, at bade hver lørdag, at skifte deres klæder ofte og at fremhæve sig selv ved hjælp af mange sådanne letfærdige påfund. På denne måde belejrede de gifte kvinders dyd og overtalte døtrene af selv fornemme mænd til at blive deres friller, skrev Wallingford.

Der findes dog også kilder, som giver udtryk for det modsatte:

- Den arabiske gesandt Ibn Fadlan, der mødte en gruppe vikinger ved Volga, beskrev dem som de mest beskidte af Allahs skabninger. Men araberen var muslim og kom jo fra en kultur, hvor man vaskede sig før dagens fem bønner, mens vikingerne måske kun har badet én gang om ugen, bemærker museumsinspektøren.

Læs også på Videnskab.dk: Har vikingerne givet Danmark et højt BNP?

Det var ikke nok at være ren. Håret skulle også være sat helt rigtigt.

- Ud fra billedkilder ved vi, at vikingerne havde velplejede skæg og hår. Mændene havde et langt pandehår og kort hår bag på hovedet, fortæller Louise Kæmpe Henriksen og fortsætter:

- Skægget kunne være kort eller langt, men det var altid velfriseret. Længere nede på halsen var huden barberet glat.

Læs også på Videnskab.dk: Forskere laver kogebog for hulemænd og vikinger

Museumsinspektøren fortæller, at der to kilder hertil:

Den ene er et udskåret tredimensionelt mandshoved på en vogn lagt i skibsgraven Oseberg i Norge. Håret er velplejet, og han har et elegant langt overskæg samt hageskæg, der dækker op til overskægget, men tilsyneladende ikke ud i kinderne.

Den anden kilde er et anonymt oldengelsk brev, hvor en mand formaner sin bror om at følge den angelsaksiske skik og ikke hengive sig til ’dansk mode med barberet hals og blindede øjne’. Blindede øjne betød højst sandsynligt langt pandehår.

Kvindernes hår var ofte langt. Det var sandsynligvis sat op i en knude bag på hovedet, og knuden kunne være pyntet med farvede bånd, som var flettet ind i håret. Kvinderne kunne også bære en kyse eller et tørklæde omkring knolden.

Læs også på Videnskab.dk: Skal vi beholde vikingernes tyvekoster?

MYTE 2: Horn på hjelmen var hit blandt vikingerne

Når du ser en viking i tegneserier, spil og film, så har han ofte horn på hjelmen. Men virkelighedens vikinger bar faktisk ikke hjelme med horn.

Vikingerne begyndte først at blive tegnet med horn sidst i 1800-tallet, fordi skurkene i en populær Wagner-opera fik hjelme på med horn. I en virkelig kampsituation ville horn på hjelmen ikke være praktisk, da den let kunne sidde fast i ting.

Virkelighedens vikinger var i kamp beskyttet af hjelme af jern. Derudover var de bevæbnede med almindelige arbejdsredskaber eller deciderede våben som lanser eller sværd.

Læs også på Videnskab.dk: Unikt fund på vikingegravplads

Forskerne kan vurdere, hvor højt på strå en viking var ud fra de våben, som han har med i sin grav. Små økser og knive var redskaber for enhver, men kun eliten havde råd til lanser og sværd.

- Man skulle være højt placeret i samfundet for at blive begravet med et sværd. En mere almindelig viking kunne blive begravet med sin økse eller kniv, men vi kan ikke vide, om øksen og kniven var et våben eller et værktøj. Der er i gravene fundet en masse småøkser, som man lige så godt kunne bruge til at slå en mand ned med som til at fælde et træ, fortæller vikingevåben-ekspert og museumsinspektør Peter Pentz, som er ansat på Nationalmuseet.

De små økser var et redskab, som man kunne gå rundt med i bæltet ligesom en kniv, men sværdet kunne ikke bruges til så meget andet end at dræbe.

Læs også på Videnskab.dk: Vikinger havde keltisk blod i årerne

- Sværdet var forbundet med en hel anden prestige. Det er i gravfund en klar tilkendegivelse af, at vi har med en kriger at gøre, fortæller museumsinspektøren.

Vikingerne anvendte også bue og pil og spidse spyd som våben. Som beskyttelse brugte de et rundt skjold, som var beklædt med læder. Skjoldet kunne være malet og udsmykket med enkle mønstre.

Hvis man havde råd, så fik man også lavet en ringbrynje til at beskytte torsoen.

Læs om de sidste tre myter – bl.a. om vikingernes højde og tøjstil – på Videnskab.dk

Andre artikler fra Videnskab.dk:

TEST: Hvor god er du til dialekter?

Hvordan ser mennesket ud om en million år?

Sexbilleder: Mænd kigger på kroppen og kvinder på ansigtet

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik